Om dette arrangement

Tid
10:00 - 13:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
Section

Grubleriet

Forfatterworkshop for børn fra 10 til 13 år med læse- og skrivevanskeligheder samt ordblinde

ELSKER du bare at bruge din fantasi og finde på historier, hvor alt muligt skørt, sjovt eller uhyggeligt kan ske? Er du samtidig også til udstoppede dyr, fugle, frøer i væske eller hvad med insekter på nåle? Og hvis det med at stave, skrive og læse godt kan være lidt svært, så skal du helt sikkert tjekke den her workshop ud!

Med forfatter Majken Fosgerau Salomonsen skal du og en håndfuld andre børn nemlig finde på en historie SAMMEN. Majken har fundet nogle udstoppede dyr og en mystisk bog i en gammel, støvet kælder, men hun har svært ved at finde hoved og hale i det hele. Måske I kan hjælpe hende med at finde ud af mere om dyrenes historie?

Workshoppen foregår på Hørning Bibliotek, og det bliver nogle superfede dage, hvor vi skal udvikle en historie sammen. Det gør vi ved at snakke, lege, gå ture, grine, lytte og en masse andre fede ting, som Majken har planlagt sammen med Hørning Biblioteks formidlere. 

Ved workshoppens afslutning har vi lavet dele til en bog eller en lydfortælling, og disse dele vil Majken tage med hjem og arbejde videre med. Vi mødes igen efter sommer, hvor vi sammen vil præsentere det på Hørning Bibliotek. 

Du kan tilmelde dig lige her: 

Børnebibliotekar Louise Marie Schmid, Hørning Bibliotek. 29415173 
Louise.marie.schmid@skanderborg.dk

Børnebibliotekar Berit Braüner Bagger,
Ry Bibliotek. 87942880. berit.brauner.bagger@skanderborg.dk

Tilbuddet er en del af projekt ”Små stemmer – store fortællinger”, der er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. Skanderborg Bibliotekerne er ligesom Silkeborg Bibliotekerne og Aarhus Bibliotekerne med i projektet.