Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:30
Pris
50 kr.
Bibliotek
Målgruppe

Historien bag ansigterne ved Jens Andersen

I foredraget “Historien bag ansigterne” fortæller Jens Andersen levende om de mange oplevelser, han har haft på sine utallige rejser. Historierne understøttes af en masse spændende billeder, som i sig selv fortæller en historie, og som tilsammen giver tilhørerne rig mulighed for at indleve sig i fortællingerne.

”På mine rejser besøger jeg de små afsidesliggende landsbyer, som kun de færreste kender, og storbyernes slumkvarterer, hvor ingen turister kommer, og som regeringerne helst vil glemme. Her fotograferer jeg de mennesker, jeg møder. For mig er det ikke kun vigtigt at fotografere – det er ligeså vigtigt at tale med de mennesker, jeg fotograferer, og høre deres historie. Det giver mig en indsigt i og forståelse for de urimelige vilkår, tusinder af mennesker lever under i Sydøstasien. Mit håb med mit arbejde er at sætte fokus på disse vilkår og vise og fortælle omverden om dem, så disse mennesker kan få den hjælp, de så desperat har brug for.” 

 

Foredraget er arrangeret af Hørning Brugergruppe.

Pris
50