Michael Valeur

Om dette arrangement

Bibliotek
Tid
19:00
Lokalitet
Danmark

Mød forfatteren Michael Valeur, når han gør holdt i Ry

Hør den spændende historie om den store gruppe hjemløse, som i 1928 passerede gennem Ry på deres vej til København. En vigtig historisk begivenhed, som siden gik i glemmebogen.

For 90 passerede den såkaldte ”Hjemløsemarch” gennem Ry. En stor flok hjemløse var på march fra Kjellerup til København for at bede om bedre forhold. Ry havde aldrig set noget der bare lignede, men byen tog godt imod dem, mens de gjorde holdt før de tog videre mod Skanderborg. De fik en madpakke og gode ord med på vejen.
Marchen voksede på vejen ned gennem de jyske byer og mange uger senere kulminerede den lange march med 15.000 demonstrerende i Københavns gader. En gigantisk begivenhed i tiden, der var på forsiden af samtlige af landets aviser. Og måske var det en af de begivenheder der startede arbejdet med socialreformen i 1933. Alligevel er begivenheden skrevet helt ud af historien.
Forfatteren Michael Valeur har skrevet romanen ”Hjemløs”, der handler om den tid da de hjemløse sluttede sig sammen og bevægede sig ned gennem Danmark og blev modtaget i alle de jyske byer på vejen. I anledning af bogens udgivelse, vil forfatteren selv gå turen ned gennem Jylland ad ruten Kjellerup, Silkeborg, Ry, Skanderborg, Horsens og Vejle. Undervejs vil han standse på de lokale biblioteker eller historiske samlinger, der vil have lyst til et besøg – og at få at vide hvordan det gik til netop i deres by for 90 år siden. 
Romanen Hjemløs har fået fine anmeldelser. Den bygger på omfattende research, og er blevet til en velskrevet og gribende murstensroman om de virkelige hændelser i 1928.
I forbindelse med foredraget uddeles avisklip, fra den omtale, som begivenheden fik i vores lokale aviser.
 

Materialer

Michael Valeur: Hjemløs : romanen om den glemte march i 1928
Reservér
  • Bog

Hjemløs : romanen om den glemte march i 1928

Af Michael Valeur (2018)
Læs mere