Om dette arrangement

Tid
19:15 - 21:00
Pris
50 kr.
Bibliotek

Nathaniel Hawthorne

Litteraturaften på Galten Bibliotek.

Cand.mag. Nick Bo Madsen fortæller om den amerikanske forfatter Nathaniel Hawthorne.

Nathaniel Hawthorne (1804-1864) skrev i 1850 den første egentlige store roman i amerikansk litteratur, The Scarlet Letter (da. Det flammende bogstav). Han var en del af den blomstringstid, som man kalder ’den amerikanske renæssance’ (1840-1860). I denne ekstremt kreative periode afløste det ene mesterværk det andet i det nye Amerikas søgen efter sin egen selvstændige litterære stemme, der ikke bare efterabede det klassisk dannede Europa.

Hawthornes betydning for eftertidens amerikanske litteratur er enorm, og han er blandt andet Paul Austers største helt og inspirationskilde.

Foredraget indleder med at fortælle om Hawthornes meget omskiftelige liv og hans forhold til de andre betydningsfulde forfattere i ’den amerikanske renæssance’. Efter en kort præsentation af de væsentlige dele af forfatterskabet zoomer vi ind på de to fortællinger ”Unge hosbond Brown” og ”Min slægtning Molineux”.

Arrangereret i samarbejde med Folkeuniversitetet i Ry

Billetter købes ved indgangen eller i forsalg på Galten Bibliotek i den betjente åbningstid.

Pris
50