Nilas - Læsehund
Nilas - Læsehund

Bjæf af din bog - læs for en hund på biblioteket

15.08.19
Læsehunde er en succes på landets biblioteker - også i Hørning, Galten og Skanderborg

Mange børn kan have vanskeligt ved at knække læsekoden. Udfordringerne kan bl.a. være at finde roen til at koncentrere sig om læsningen. Derfor er der etableret læsehundeteams på både Hørning, Galten og Skanderborg Bibliotek. 
Initiativet startede i sommeren 2017 på Skanderborg Bibliotek, hvorfra det har spredt sig til Hørning og Galten. 

Konceptet bruges bredt på mange af landets biblioteker, og det kan du læse mere om i en artiklen "Læsehunde giver ro, resultater og pivstolte børn"

Behovet for de rolige læsehunde er stort:

"Ca. 15 % af de danske skolebørn har en læseudfordring og mange af dem har samtidig mistet lysten til at læse. Derfor oplever forældre, at det kan være svært at motivere barnet til at øve læsningen hjemme. Her kan et forløb med en Læsehund være en alternativ læseoplevelse, der kan hjælpe med at give børnenes læselyst og selvtillid et skub."

Bliv del af et læseteam
Successen er så stor, at der i Skanderborg og Hørning mangler flere Læseteams. Vil du og din hund være med til at gøre en forskel for børn med læseudfordringer, som et frivilligt læseteam, kan du læse mere her:
https://www.laesehunde.dk/bliv-frivillig/ 

Sådan får du plads
Er du interesseret kan du henvende dig på www.læsehunde.dk som står for formidlingen af kontakten mellem børn og læsehunde. Der er medio august ledige pladser hos en læsehund i både Galten og Skanderborg. 

 

Nilas - Læsehund

Læsehunden Nilas er parat. 

 

 

Tags