Din huskeliste er flyttet

"Huskeliste funktionen” er blevet redesignet så du nu kan lave flere forskellige huskelister, f.eks bøger til studiet, romaner jeg vil læse igen og meget mere. Desuden giver systemet dig nu mulighed for at få inspiration til dit næste lån.

Sådan finder du huskelisten:

Du finder alle dine huskelister inde under ”Min konto” (nederst)

Vi har oprettet et par nye huskelister til dig, som du kan bruge, hvis du har lyst. Din gamle huskeliste er den liste, der hedder ”Huskeliste” – se pilen på billedet nedenfor:

Når du har søgt en titel frem, og er gået ind på den, kan du nu tilføje den til en af dine huskelister ved at trykke på knappen ”Mere” og vælge den liste, den skal tilføjes til, eller oprette en ny liste.

På billedet nedenfor er "Mere" knappen indikeret med en pink pil. 

Du kan også følge en søgning fx på emne, du interesserer dig for, ved at trykke på ”Mere” knappen, der vises under søgefeltet.

Når du har trykket på knappen, skal du trykke på linket "Tilføj til søgninger jeg følger" - se pilene på billedet nedenfor:

"Mere"-knappen vises kun, når du er logget ind.
 

Del dine lister
De huskelister, vi har oprettet til dig, er private. Når du opretter en ny huskeliste er den også privat, indtil du deler den.
Du deler en liste ved at gå ind på listen fra ”Min konto” siden og trykke ”Del liste” i menuen i venstre side.
Herefter skal du vælge, hvordan du vil dele huskelisten: Enten som offentlig liste eller som delt liste.

Offentlig liste
Du kan dele din huskeliste med besøgende på vores hjemmeside ved at vælge status ”Offentlig liste – Alle kan se din liste”. Så bliver listen vist sammen med dit navn på bibliotek.skanderborg.dk/public-lists

Delt liste
Du kan også nøjes med at gøre listen tilgængelig for folk, som du har sendt linket. Det gør du ved at vælge ”Delt liste – Brugere med et link kan se den og redigere den”.
Hvis du vælger ”Delt liste” skal du også vælge, om linket skal give adgang til at se listen, eller det skal give adgang til både at se og at redigere listen. Det kan for eksempel være en god ide at give andre lov at redigere listen, hvis I er en studiegruppe der bruger den som fælles litteraturliste, eller I er en læsekreds, der bruger den som idéliste.

Del liste på sociale medier
Du kan nemt dele dine lister på Facebook eller Twitter ved at gå ind på listen, scrolle ned til bunden af den og trykke på knappen ”Del på Facebook” eller ”Del på Twitter”.

Gør din liste privat igen
Hvis du fortryder, at du har delt en huskeliste, kan du altid gøre den privat igen. 
Det gør du ved at gå ind på listen via ”Min konto”, trykke på ”del liste” i menuen i venstre side, og indstille listens status til ”Privat – Listen kan kun ses af dig”

Bibliotekets offentlige lister
Du finder alle bibliotekets offentlige huskelister her

Få inspiration 

Du kan bedømme bibliotekets bøger, film, spil og musik. For at give din bedømmelse skal du være logget ind som låner, hvorefter du kan markere, hvor mange stjerner (1 til 5) du vil give. Når du giver dine favoritter mange stjerner, få du anbefalinger der ligner dine favoritter. Jo flere anmeldelser du giver, jo bedre bliver de anbefalingerne som du kan se på forsiden af hjemmesiden.