Fabelvæsener og farverigt patchwork

06.05.19
Galten Bibliotek udstiller værker af Ginette Wien og Karen Ryberg.

I maj og juni måned udstiller Ginette Wien keramiske fabeldyr på Galten Bibliotek. Ginette viser på denne udstilling et lille udpluk af de fabelvæsener der befolker hendes indre verden. Hun krydser ganske uforfærdet eksisterende og ikke eksisterende væsener med hinanden, for som hun siger "hest er et relativt begreb".

Ginette er uddannet på Kolding Designskole til at skabe keramiske brugsting, men hun følte ikke der var rum for hendes fantasi i at skabe brugsting. I stedet valgte hun en mere legende tilgang til leret.

Ginette har flere gange udstillet på Galten Bibliotek og desuden skabt både udsmykningen henover indgangen til biblioteket og det keramiske relief rundt omkring fortællebænken foran bygningen.

Du kan se flere af Ginettes ting på www.ginettewien.dk.

I maj måned udstiller Karen Ryberg eksempler på sine akrylmalerier og vattæpper i patchwork. Karen er uddannet lærer, og har gennem sin undervisning arbejdet med kunsthåndværk, herunder patchwork og strik.

Som pensionist har hun genoptaget en årelang interesse for malerier, og har i de seneste år arbejdet med figurative værker hvor hun i samspil med kunsthåndværket producerer fantasifulde malerier fulde af farvespil og symbolik.

www.rybergkunst.dk kan du se flere eksempler på Karens arbejder, herunder også sengetøj og hatte.