Giv tid og kig langsomt!

07.01.20
Tove Lundby Thorvaldsen udstiller på Galten Bibliotek.

I januar måned lægger Galten Bibliotek vægge til Tove Lundby Thorvaldsens malerier. Hendes billeder er abstrakte og farvestrålende, men gennemgående dukker der organiske former frem: blomster, planter, dyr, væsener.

”Det er relationen mellem det indre og det ydre, lyset spil og variation, samspillet mellem farverne og forholdet mellem det synlige og usynlige, der optager mig,” fortæller Tove, der gennem flere årtier ikke blot har malet, men også undervist i kunst og kunstværk.

Tove Lundby Thorvaldsens værker er ofte udstillet rundt omkring, senest på Bjerringbro Kunstforenings censurerede udstilling november-december 2019. I Tulstrup Kirke ved Ry har Tove i øvrigt bidraget med en altertavle, og Galten Bibliotek var sidste sommer vært for en udstilling af hendes keramik.

Se mere på www.tovelundbythorvaldsen.com