Sara Omar

Sara Omar vinder menneskerettighedspris

30.11.19
Rådet for Menneskerettigheder hædrer her i slutningen af november Sara Omar for gennem sit forfatterskab og deltagelse i den offentlige debat at sætte fokus på børn og kvinders rettigheder.

Begrundelsen der kan læses i sin fulde ordlyd på "Institut for menneskerettigheders" hjemmeside lyder:

“Sara Omar har med stort personligt mod været med til at sætte fokus på nogle af vores mest udsatte medborgere – nemlig kvinder og børn, der udsættes for eller har været udsat for psykisk og fysisk vold. Sara Omars kamp for ligestilling er vigtig, fordi den handler om at understrege, at ingen skal leve med social kontrol, og at det virker at bryde tabuet”

Sara Omar slog igennem med sin anmelderroste debutroman Dødevaskeren i 2017 og er i denne uge aktuel med opfølgeren, Skyggedanseren

Hvis du gerne vil kende mere til Sara Omars forfatterskab er her et udvalg af litteratur:

Links:

Læs den fulde begrundelse for tildelingen: https://menneskeret.dk/saraomar

Du kan læse mere om Sara Omars liv og forfatterskab i databasen Faktalink: https://forfatterweb.dk/omar-sara

Sara Omar