Læs og vind med Sommerbogen
Læs og vind med Sommerbogen

Sommerbogen 2020

De Danske Børnebiblioteker inviterer endnu en gang alle børn i alderen 6-15 år til at deltage i Danmarks største læsekonkurrence.

Det er nemt at deltage: Læs en masse gode bøger og vær med i konkurrencen om mange fede præmier. Sommerbogen 2020 åbner d. 12. juni og fortsætter frem til d. 22. august.

Bag konkurrencen står De danske Børnebiblioteker, der arbejder hen imod Sommerbogens fornemmeste opgave – nemlig at tilbyde børn en masse spændende litteratur i den lange sommerferie. Sidste år deltog tusindvis af børn fra hele landet, der i alt lavede over 30.000 boganmeldelser og dermed var med til at slå det rekordhøje antal anmeldelser fra tidligere år.

I år bliver Sommerbogen anderledes. Kravet om boganmeldelser træder i baggrunden, og i stedet skal børnene udfordre sig selv undervejs, hvorved fokus rettes mod selve læseoplevelsen. Børnene skal læse minimum tre bøger, og inden start skal de hente et udfordringsark på det lokale bibliotek. På arket finder man 30 læseudfordringer med varierende sværhedsgrader - Børnene skal herefter løse mindst 10 af udfordringerne for at deltage i konkurrencen (lodtrækning) om en af de tre hovedpræmier.

Alle deltagende børn er med i nationale lodtrækningen om de 3 hovedpræmier, hvor de får lov til at tømme en boghandel på 5 minutter.

Når børnene deltager i Sommerbogen, er de automatisk med i den lokale konkurrence. Vi udtrækker 3 ekstra vindere på Galten, Ry, Hørning og Skanderborg Bibliotek. Disse 3 vindere må vælge imellem bogpræmier på deres lokale bibliotek. Vinderne kontaktes når Sommerbogen slutter d. 22 august.

Se mere om Sommerbogen på www.sommerbogen.dk

Konkurrencen kort:

  • Man kan deltage i Sommerbogen fra den 12. juni til den 22. august
  • For alle børn mellem 6 og 15 år
  • Børnene henter et udfordringsark på biblioteket
  • Børnene læser 3 bøger og løser 10 af læseudfordringerne
  • Børnene udfylder de 3 anmeldelseskort på bagsiden af udfordringsarket
  • Børnene afleverer det udfyldte udfordringsark på biblioteket
  • Børnene er nu med i lodtrækningen om de 3 hovedpræmier
  • Børnene er med i lodtrækningen om de lokale bogpræmier.