Karen anbefaler: Tanker i selskab med en rød vandkande
Karen anbefaler: Tanker i selskab med en rød vandkande

Vi anbefaler: Tanker i selskab med en rød vandkande

Jeg hedder Karen Thomsen. Jeg er bibliotekar på Ry Bibliotek, og jeg har i disse dage tjansen med at tømme postkasse og vande blomster. I selskab med en rød vandkande – i det forladte og tomme bibliotek - er der næsten alt for god plads til tanker.

Jeg synes, biblioteket er et fantastisk sted. Det er noget af det, som vi er allermest fælles om. Her findes det allerbedste, som vi har: information, litteratur, digte og oplevelser. Biblioteket er vores fælles bogreol, men det er også vores fælles alt muligt andet.

Når jeg ser mig omkring i det mennesketomme bibliotek, er det pludselig også et skrøbeligt postulat om, at verden er et forudsigeligt sted, hvor alt kan sættes i kategorier, nummersystemer og i alfabetisk orden. Det føles et øjeblik, som om der kun er vandkanden at holde fast i.  

På en måde er vores situation lige nu et spejl på biblioteket, som vores fælles sted. Corona er lige nu vores fælles vilkår, uanset hvem vi er. Det skaber berettiget grogrund for frygt, men også for nye former for fællesskaber, inspiration, oplevelser, undervisning og kulturel aktivitet. Det fysiske bibliotek er forladt og tomt, men tiden lige nu viser, at biblioteket selvfølgelig også har sin styrke på mange forskellige områder.

Tjek f.eks. vores hjemmeside og facebookside. Vi arbejder hver eneste dag på at skabe inspiration, som kan bruges i netop denne periode. Vi holder møder på Skype, og vi er i fuld gang med at planlægge spændende tiltag og arrangementer for børn og voksne, når vi igen får mulighed for at mødes. 

Overfor stor fare har frygten fine vilkår. Det har kreativiteten også. Jeg kan se, hvordan det der gjorde, at vi i sin tid fik folkebiblioteker i Danmark, nemlig vores demokrati og vores fælles ønske om uddannelse, oplysning og kulturel aktivitet, trives og blomstrer. I vores tiltag på ”biblioteket på nettet” og i al almindelighed.

Mange synger morgensang med Phillip Faber – hvornår har vi sidst sunget morgensang?  Min datter er i virtuel løbeklub med sine veninder. I aftes var min kæreste og jeg i madklub på Messenger. Jeg var til live-stream foredrag sammen med 25.000 andre, og jeg var i virtuel litteraturgruppe. Netop det, vil jeg gerne anbefale. Har du lyst til at dele god litteratur med andre, har ”Læseforeningen” oprettet læsegrupper på nettet. Her kan du tilmelde dig via Facebook, få en novelle læst højt og tale med andre om den. Når fundamentet vakler, er kunst og litteratur gode steder at søge tilflugt.  

Biblioteket er her stadig, vi arbejder bare på en anden måde. Men. Vi glæder os. Til vi igen kan mødes på biblioteket. At det vil summe af liv i alle hjørner, og bøgerne vil hobe sig op. At venner vil mødes og omfavne hinanden. Selv glæder mig især til, at to bekendte vil tale så begejstret sammen om en krimi, at jeg vil få svært ved at koncentrere mig om at forny et kørekort. Jeg glæder mig til, at de mindste lånere vil drøne vildt og voldsomt rundt mellem reolerne. Det vil ikke virke forstyrrende – aldrig mere.

Indstil da. Benyt jer af alle de gode tilbud på nettet, mail til os med spørgsmål og støv bøgerne i reolen af og læs dem igen. Lige nu er jeg i øvrigt selv - for jeg ved ikke hvilken gang - rigtig godt underholdt af William Heinesen.