Lemaitre - Brudekjolen
Lemaitre - Brudekjolen

Anbefaling: Brudekjolen af Pierre Lemaitre

14.08.19
Er du til psykologiske thrillers så er "Brudekjolen" et must

Nogle gange kan man være heldig. Sommerlæsningen blev i år udvalgt lidt tilfældigt da tiden til research var mere end sparsom. Jeg "valgte" Piere Lemaitres "Brudekjolen" som udkom på dansk i 2016. Lemaitre kendte jeg i forvejen fra hans meget vellykkede krigsroman "Vi ses deroppe". "Brudekjolen" var et godt valg. Det er en srædeles vellykket thriller hvor vi møder Sophie Auverney, en succesfuld pr-pige i et velrenommeret auktionshus. Men langsomt smuldrer det for Sophie. Hun glemmer aftaler, glemmer ting - bilens parkeringsplads, nøglerne. Små ting men til stadighed hyppigere og eskalerende. Sammenstødende med kæresten bliver oftere og voldsommere men der er ingen forklaring. Som læser må man spørge sig selv om det faktisk er en krimi man læser? Er hovedpersonen ved at blive sindsyg? Men så skifter romanen spor - og det er meget veltilrettelagt og overraskende. Derouten betyder også farvel til jobbet i PR branchen og et job som barnepige. Men da Sophie en morgen vågner op på gulvet og det barn hun havde ansvaret for på brutal vis er myrdet så ramler det helt. Sophie flygter men....

Mere skal ikke afsløres her. 

Romanen er en opvisning i avanceret men meget elegang komposition. Spændende, morbid men også tankevækkende. 

Hvis du godt kan lide krimier så er Lemaitres et meget kvalificeret bud. 

 

 

Materialer
Pierre Lemaitre (f. 1951): Brudekjolen
Reservér
  • Bog

Brudekjolen

Af Pierre Lemaitre (f. 1951) (2016)
Læs mere