Anbefaling- Den hvide rose af Olga Ravn

26.01.18
160 små smukke digte, der kredser om kærlighed, sygdom og død.

Den hvide rose er en moderne digtsamling, omend den har et meget klassisk udtryk. Stilen er meget minimalistisk, hvor hver digt har fem korte verselinjer, hvoraf nogle går igen i flere af digtene. Gentagelserne og de korte verseformer giver digtende en rytme af næsmest messende karakter. Digtene omhandler et forhold imellem en syg og en plejer, et du og et jeg, og handler om, hvordan det er at elske en, der er alvorligt syg og er ved at dø eller allerede er død. Centralt i alle digtene står rosen, der her ikke er rød, som det klassiske kærlighedssymbol, med hvid, og i højere grad symboliserer forgængeligheden, det skrøbelige og  døden. Hvert lille digt står på en side for sig, og ind i mellem deles de op af tomme sider. De tomme sider og hele bogens samlede udtryk er derfor med til at understrege den tomhed og det tab, jeget oplever.  Nogle gange er det også som om sproget ikke helt slår til i tomheden, og i nogle af digtene er verselinjerne erstattet af et x. 

Olga Ravns digte er både enkle og smukke, og de skaber en helt særlig sørgmodig stemning hos sin læser. De er hurtige at læse, men de kan læses igen og igen! Olga Ravn har tidligere udgivet digtsamlingerne Jeg æder mig selv som lyng (2012) og Mean Girl (2014) foruden romenen Celestine (2015). 

Materialer
Olga Ravn: Den hvide rose
Reservér
  • Bog

Den hvide rose

Af Olga Ravn (2016)
Læs mere