Anbefaling - Havelågebogen af Jens Blendstrup

30.08.17
Jens Blendstrup har begået nye gakkerier

Jens Blendstrup er en forfatter der kan dele vandene. Enten virker han rablende gal og ganske bizar eller også sætter man pris på den gakkede humor. Jeg hører til sidstnævnte kategori og derfor kan jeg også lide Havelågebogen. 
Konceptet er enkelt - forfatteren Blendstrup og fotografen Lars Gundersen går en tur sammen. Gundersen har fotograferet de nogle og firs havelåger (der har sikkert været flere) og Blendstrup fantaserer så over, hvem der mon bor bag lågen. Skriverierne varierer både i form og indhold. Ofte har de deres helt egen poesi, andre gange et strejf af melankoli eller et ordentlig skud vanvid. Enkelte gange forfalder Blendstrup virker det (bevidst?) smådumt, men så læser man bare den næste i rækken. Der er nok at tage af.  Det er facinerende, hvor hurtigt Blendstrup kan anslå, udfolde og afvikle en lille historie eller personkarakteristik. 

Materialer
Reservér
  • Bog

Havelågebogen : trælåger, gitterlåger, fyldningslåger, jern- og smedejernslåger

Af Jens Blendstrup (2017)
Læs mere