Krigsturisten
Krigsturisten

Anbefaling - Krigsturisten af Jesper Bugge Kold

21.02.18
Niels keder sig. Jobbet som gymnasielærer kører på rutinen. Konen er kedelig, børnene gider ham ikke og fritiden er der bare for meget af.

Niels er 43 år og livet er kedeligt. Indtil Niels tilfældigvis løber på sin gamle kammerat og diamentrale modsætning. Michael, succesfuld krigsfotograf, en damernes ven som færdes hjemmevandt i verdens brændpunkter. På en pubcrawl lader Niels sig overtale til en lille ufarlig ekspedition til Libanon og da han får smag for spændingen følger flere stadig farlige rejser til Libyen, Ukraine, Mali og endelig Syrien. Romanen veksler mellem disse ret udfoldede krigsskildringer og kontrasten til hverdagens trummerum. Niels bliver ret hurtigt hooked på adrenalinen og fællesskabet på de farefulde rejser sammen med Michael. Romanen fungerer fint i dsse actionsekvenser og der er en fin reflektion over hvad der egentlig gør livet værd at leve. Desværre sker der for lidt med personerne. De mødes død, ødelæggelse og elendighed men udvikler sig ikke mærkbart som roman figurer. Det er efter min mening en klar svaghed ved romanen.

Bugge Kold ærinde med romanen er at undersøge, hvilke motiver der ligger bag et fænomen som krigsturisme. Hvad får et ellers godt fungerende menneske til frivilligt at bevæge ind i krigszonen? keder han sig virklig så meget? Hvilke konsekvenser har det for et menneske at opleve krigens gru? Kan man overhovedet efterfølgende bringes til at fungere i en ordinær hverdag? Romanen rejser mange gode spørgsmål og man er godt underholdt undervejs. Så man fanger sig selv i at sidde og lade sig underholde af krigens gru - præcis som romanens hovedpersoner. Som tilskueren der kan rejse ind i krigzonen men også omkostningsfrit forlade den igen?

​Det er nærliggende at se inspirationen til romanfiguren Michael i en person som fotografen Jan Grarup. Graup kommer på Skanderborg Bibliotek tirsdag den 8. maj.  

Krigsturisten er en fængende og velfortalt historie. Måske mest for mænd - jeg var godt underholdt.

 

Materialer
Jesper Bugge Kold: Krigsturisten : roman
Reservér
  • Bog

Krigsturisten : roman

Af Jesper Bugge Kold (2018)
Læs mere