Anbefaling - Selfies af Jussi Adler-Olsen

03.07.17
Jussi Adler-Olsens serie om afdeling Q behøver ingen introduktion og 7 bind i serien holder niveauet

I Selfies er en del af fokus skiftet til Rose som kæmper med  efterdønningerne fra en tidligere sag. Den har påvriket hende i en sådan grad at hun nu er decideret psykisk ustabil. Adler-Olsen føjer på denne vis en mere alvorliig tone til det ellers ofte meget humoristiske del af serien - nemlig beskrivelsen af personerne i afdeling Q. Mørck, Assad og Gordon har gang i en række  gamle sager som viser sig at have indbyrdes forbindelse - de berører alle familien Kirschmeyer og den er ganske betændt. Her er neonazister og spøjse personligheder.

Barnebarnet i familien Kirschmeyer - Denise  er kontanthjælpsmodtager og hun finder to ligesindede som hustler sig igennem tilværelsen uden større tanke på konsekvenserne. Og konsekvenser er undervejs. De er nemlig blevet målet for en psykopatisk socialrådgivers harme og hun har tænkt sig at befrie samfundet for disse snyltere.  Anledningen er en nylig diagnose med brystkræft og da hun således ikke har noget at tabe, så kan hun hellige sig jagten...
En jagt som man følger med en vis spænding for Adler-Olsen formår at beskrive disse unge snyltere på fremragende vis. De fremstår på en gang usympastiske og realistiske fordi Adler-Olsen også skitserer deres baggrund og årsagen til deres (grumme) skæbne. Jussi Adler-Olsen god til at skabe karakterer med personlighed og kant og det lever romanen "Selfies" højt på. Plottet er på det jævne men Adler-Olsens personer - dem køber jeg. 

Tags
Jussi Adler-Olsen
Jussi Adler-Olsen: Selfies : krimithriller
Reservér
  • Bog

Selfies : krimithriller

Af Jussi Adler-Olsen (2016)
Læs mere