Henderson's Boys: Flugten

10.01.19
Robert Muchamore har skrevet Henderson's Boys bøgerne, som er en serie i samme univers som Cherub bøgerne skrevet af samme forfatter.

Henderson's Boys er en bogserie, der fortæller hvordan organisationen Cherub blev til, da England laver et hold af unge, som arbejder som spioner for den engelske efterretningstjeneste under 2. Verdenskrig. Organistationen lever så videre, og derfra kommer bøgerne Cherub, som handler om spioner i form af børn i nutiden. 
Flugten er den første bog i serien Henderson's Boys. Den hedder således, fordi man følger tre børn, der flygter tværs gennem Frankrig for at undgå den tyske invasion. To er søskende, og den sidste er en hjem- og forældreløs dreng, der flygtede fra børnehjemmet. Drengen hedder Mark og kommer fra en by nordøst for Paris, og da han flygter fra børnehjemmet og kommer til Paris, møder han tilfældigvis manden Charles Henderson. De to søskende Paul og Rosie Clark leder efter Henderson, eftersom deres far, som døde under et tysk bombeangreb, arbejdede sammen med ham. Efter noget kamp mod tyske agenter og kø på vejene efter alle flygtningene, møder Mark og Charles de engelske børn Paul og Rosie i Bordeaux hvor de prøver at krydse Den Engelske kanal. 

Det er en god bog om 2. Verdenskrig, den er spændende og har gode beskrivelser. Beskrivelserne giver indblik i karakterernes tanker og følelser, og der sker altid noget, så man keder sig aldrig. Børnene kan ikke træde ind i en by uden at mærke ødelæggelserne fra Hitlers bombeangreb, og det driver dem fremad, længere sydpå.

Skrevet af Mads Vesterby

Materialer
Robert Muchamore: Flugten
Reservér
  • Bog

Flugten

Af Robert Muchamore (2012)
Læs mere