Gebyrer

Her kan du læse om gebyrer og betaling

Gebyrer
Ved for sen aflevering skal du betale et administrationsgebyr efter følgende takster:

  • 0-7 dage for sent afleveret: 10 kr.
  • 8-30 dage for sent: 50 kr. (der sendes rykker efter 14 dage)
  • 31- 35 dage for sent: 120 kr.
  • Mere end 35 dage for sent (regning) 150 kr. (inkl. regningsgebyr på 50 kr.)

Gebyrer tilskrives som biblioteksloven foreskriver:
Materialer, der er lånt samme dag med samme afleveringsfrist og igen afleveres samlet, får ét gebyr.
Materialer, der er lånt samme dag med samme afleveringsfrist, men afleveres for sent ad flere gange, får flere gebyrer.
Materialer, der er lånt på forskellige datoer og afleveres samlet for sent, får et gebyr pr. udlånsdato - også selvom det er fornyet til samme dato.

Betaling af gebyr via hjemmesiden

  1. Log ind på hjemmesiden ved at klikke på "Log in" og skriv dit lånernummer og pinkode.
  2. Klik på "Min konto" i toppen af hjemmesiden.
  3. Klik på "Lån, reserveringer og mellemværende" i menuen til venstre, og herunder "Mellemværende". Her kan du vælge det mellemværende du ønsker at betale.

Det er muligt at betale med Mastercard, Maestro, Visa, Visa electron, V pay, American express, JCB, Union Pay, Dankort

Biblioteket anvender Dansk Internet Betalingssystem, når du betaler online. Betalingen er derfor sikker og certificeret af PBS, og biblioteket hverken opbevarer eller får kendskab til dit kreditkortnummer m.m.

Det er endnu ikke muligt at betale via app'en

Hvis du har problemer kan biblioteket kontaktes på biblioteket@skanderborg.dk

Fotokopiering
Prisen for sort/hvid-kopi er 1 kr. for A4-ark og 2 kr. for A3-ark.
Prisen for farvekopi er 5 kr. pr. A4-ark.
(Alle muligheder findes ikke på alle biblioteker.)

Print fra PC og bærbare enheder.
Udskrifter fra bibliotekets pc'ere samt egne pc'ere/tablets sker vha. Princh. For yderligere information og hjælp til Princh se her