Reglement

Velkommen hos Skanderborg Kommunes Biblioteker

Vi vil gerne give alle vores brugere en god oplevelse. Derfor skal alle respektere god ro og orden og følge personalets anvisninger

Når du bliver oprettet som låner forpligtiger du dig til at overholde bibliotekets reglement.

Du kan gratis benytte bibliotekerne til lån af materialer og adgang elektroniske tjenester.

Sådan bliver du låner
Det er gratis at blive oprettet som låner hos Skanderborg Kommunes Bibliotek. Det sker ved personlig henvendelse  hos ét af de 4 biblioteker i Skanderborg Kommune i den betjente åbningstid eller ved brug af Nemid på hjemmesiden.

Når du bliver oprettet, får du adgang til at låne/reservere materialer, elektroniske tjenester som f.eks E-reolen eller filmstriben. 
 

Lånerkort
Du kan anvende dit sygesikringskort som lånerkort eller få et kort udstedt.

Ethvert lån er personligt, og du hæfter for de materialer, du låner.

Mister du kortet, skal du hurtigst muligt, af hensyn til eventuelt misbrug, meddele det til biblioteket. Du hæfter for de lån, der er foretaget på kortet, indtil det er meldt bortkommet til bibliotekets personale. Hvis du mister kortet kan du få et nyt. Det koster 10,-.

Du skal selv meddele ændringer i mail og mobilnummer m.v. til biblioteket.
 

Lånetid
Lånetiden er normalt 28 dage. Nogle materialer kan have en anden lånetid.

Du kan altid se lånetiden på udlånskvitteringen eller ved at tjekke din lånerstatus på bibliotekets hjemmeside.

Du kan forny lån i op til 2 gange den oprindelige lånetid, dog kun hvis materialet ikke er reserveret til en anden låner.

Lån kan tidligst fornyes 7 dage før fristens udløb
 

Beskeder fra bibliotekerne
Du kan få beskeder om hjemkomne reserveringer, lån fra andre biblioteker og hjemkaldelser på mail, sms eller digital post.

Du kan få en gratis påmindelse pr. sms og mail tre dage før du skal aflevere udlånt materiale.
Bemærk at det er dit ansvar at huske at aflevere til tiden, selvom du er tilmeldt tjenesten ikke har modtaget en påmindelse fra os. Det kan for eksempel ske, hvis dit teleselskab eller biblioteket har tekniske problemer.
 

Erstatninger
Beskadigede eller bortkomne materialer skal erstattes. Prisen for erstatning er normalt nyanskaffelsesværdien med et tillæg til klargøring.

Da bibliotekernes omkostninger i forbindelse med anskaffelse af disk-medier, f.eks. dvd og mp3 er meget store på grund af køb af udlånsrettigheder, skal du være opmærksom på, at genanskaffelsesprisen for disse materialetyper min. er 500 kr. pr. lånt materiale .

Dukker det erstattede materiale op igen, skal du aflevere det. Inden for 3 måneder[ kan du få erstatningsbeløbet tilbage, når du afleverer materialet, og medbringe en kvittering.

Bemærk materialer skaffet fra andre biblioteker (Fjernlån) refunderes ikke.
 

Gebyrer
Ved for sen aflevering skal du betale et administrationsgebyr efter følgende takster:
0-7 dage for sent afleveret: 10 kr.
8-30 dage for sent: 50 kr. (der sendes rykker efter 14 dage)
31- 35 dage for sent: 120 kr.
Mere end 35 dage for sent (regning) 150 kr. (inkl. regningsgebyr på 50 kr.)

Gebyrer tilskrives som biblioteksloven foreskriver:

Materialer, der er lånt samme dag med samme afleveringsfrist og igen afleveres samlet, får ét gebyr.
Materialer, der er lånt samme dag med samme afleveringsfrist, men afleveres for sent ad flere gange, får flere gebyrer.
Materialer, der er lånt på forskellige datoer og afleveres samlet for sent, får et gebyr pr. udlånsdato - også selvom det er fornyet til samme dato.

 
Fotokopiering
Prisen for sort/hvid-kopi er 1 kr. for A4-ark.
Prisen for farvekopi er 5 kr. pr. A4-ark.
 

Benyttelse af computer
Du kan benytte bibliotekernes computere med adgang til internet og tekstbehandling.
Computerne må ikke bruges til at søge efter pornografi, vold eller andet, som strider mod almindelig orden. Computerens opsætning må ikke ændres. 
 

Åbne Biblioteker
Ophold på biblioteket i den selvbetjente åbningstid, sker på eget ansvar.
Børns ophold på biblioteket i den selvbetjente åbningstid, er forældrenes ansvar.
Som låner, er det dit ansvar kun at lukke børn og voksne ind på biblioteket, som du kender.Døre og vinduer må ikke åbnes.
 

Overvågning
Biblioteket er videoovervåget af hensyn til din tryghed for at undgå tyveri og hærværk. Videooptagelserne behandles efter gældende lov.
 

Persondataforordningen
Hos Skanderborg Kommunes Bibliotekerne tager vi din sikkerhed seriøs og overholder persondataforordning 
Klik her for at læse mere