"Den drillende sølvræv Steffen Brandt har stadig overraskelser skjult bag popøret. Men hvis TV-2 vil slippe for at høre mere anmeldervrøvl, skal der fortsat luges ud i rutinearbejde og flygtige sangbekendtskaber"

"På Det Gode Liv kaster TV-2 sig ud i den store flotte lyd. Det er Cadillacen, der er kørt frem, og den cruiser sig forholdsvis stilsikkert ud ad de snorlige veje. Der bliver spillet med et fornemt overskud og en tro på, at den gode popsang kan blive til fællessang. TV-2 har ikke mistet de catchy omkvæd, som det fremføres i Frys, og på albummets fuldtræffer Lee Harvey Oswald Helmuth kører det bare for det melodistærke orkester. Og så er Georg Olesens rullende basgange en nydelse i sig selv"

"Hverken tidens tand eller bandet selv kan stille meget op imod det slidstærke og urokkelige koncept, der efterhånden kan gøre det svært at holde TV-2' s udgivelser ude fra hinanden. TV-2 er oppe imod kræfter større og stærkere end dem selv. Nemlig den overenskomst mellem TV-2 og gruppens trofaste publikum, som permanent har bandlyst større omvæltninger i den konservative popbutik ... Missionen er fuldført. Turneen kan begynde. Ingen udenforstående kom til skade eller blev alt for stærkt berørt"

"TV-2 er et stilsikkert og selvbevidst orkester, der på den ene side rendyrker det, de altid har gjort, men på den anden side sidder og sitrer med knæene så tilstrækkeligt uroligt ude på kanten af deres bekvemmelighedszone, at eventuelle beskyldninger om at ligge på den lade side bliver taget i opløbet. Selvironien, du ved. Det er det hemmelige våben. Hvordan føles Det gode liv så? Egentlig ikke så meget som et album, men mere som en stribe veleksekverede stiløvelser over den skabelon, der hedder den klassiske TV-2-sang"