"Depeche Mode sound raw and alive and rigidly opposed to merely going through the motions"

"Gahan og Gore bor begge i USA. Sangene til "Spirit" er skrevet for halvandet år siden under indtryk af primærvalgenes republikanske kandidater, men de udtrykker fint en generel anfægtelse over verdens aktuelle tilstand ... Depeche Mode er eksplicit politiske på Spirit, og det klæder dem. Men englændernes musik lever stadig i et mørkladent og mystisk klangunivers. Det havde de ikke fra starten, men det begyndte de udvikle sådan cirka et sted det omkring deres fjerde album, Some Great Reward i 1984. I dag er den behagelige betændelse og den korroderede industrialisering i deres analoge synteser stadig en afgørende humaniserende, queer faktor"

"Mere megafon end forhammer: På deres nye album 'Spirit' gransker Depeche Mode den politiske patriotisme og konformitet. Spørgsmålet er, om albummet kan leve op til sine egne opråb om oprør ... Det havde været interessant, hvis de med produktionerne havde modarbejdet synthlyden. I stedet bliver de stemmen fra det 20.århundrede, der kommenterer lidt bekymret fra sidelinjen ... Det tidløse er lidt mageligt på det her album, selvom det lader til gerne at ville hive sit publikum op af stolene ... Depeche Mode er bedst, når de redefinerer deres lyd, så de kan rykke ved lyden af samtiden og farve den"

""Spirit" fremstår ikke nær så progressivt i sit elektroniske udtryk, som "Construction Time Again" gjorde i sin tid, men den mukkert, som pryder det knap 35 år gamle pladeomslag, går igen i hænderne på forsanger Dave Gahan på et nyt pressebillede, ligesom Depeche Modes primære sangskriver, Martin Gore, synes at videreføre temaer fra de gamle sange ... Første singleudspil, som udkom i februar, (...) viste sig i endnu højere grad end først antaget at inddrage tidens religiøse og politiske problematikker: "Who's making your decisions?/You or your religion?/Your government, your countries?/You patriotic junkies" ... Depeche Mode lyder bedre end bandet har lydt meget længe, hvilket (...) primært må tilskrives det nye samarbejde med produceren James Ford (Arctic Monkeys og The Last Shadow Puppets). Med links til forbillederne i tyske Kraftwerk har James Ford beriget Depeche Mode med et stramt og vitalt udtryk. Men en lækker produktion gør det som bekendt ikke alene, og ogsådennegang har det knebet med at skrive tilstrækkelig mange fængende popsange til et helt album"

"Opråb! Depeche Mode prædiker revolution ... For et band, der i størstedelen af deres +30-årige karriere mest har været optaget af egne personlige dæmoner, begær, synd og frelse, er det her nyt tematisk territorium. Og ser vi for en stund bort fra, at Depeche Mode selv er en del af musikverdenens absolutte økonomiske elite - de omsatte for over en milliard kroner på deres seneste verdensturné - så klæder indignationen dem faktisk. For selv om der ved Gud ikke nogle store revolutioner i gruppens lyd, så fremstår de ikke desto mindre veloplagte. Som om vækkelsen også har tændt en ild i mødet mellem Dave Gahans markante vokal, de analogt hvæsende synths, de piskende trommemaskiner og den moderne produktions low-end"