"På sit første album i fem år giver hun den hen til popsange fulde af personlige refleksioner over, hvad vej livet skal tage i en verden fuld af karriereræs, men tom for glæde. Det afspejles i ærlige, men firkantede tekster. Når hun synger »stands!«, bliver det konkret, ikke poesi. Det sidste findes til gengæld i Julie Marias sangskrivning, der med stemmen som dirk er sat fri af popsangens korset. Sangene sniger sig hen ad klaverets tangenter, løfter sig fra elektronisk puls til en hurtig svingom eller ånder ud i dæmpede blå toner"