"Vi har alt for meget at vælge imellem, kulturkritiserer Arcade Fire, men er selv hårdt ramt af rådvildhed på 'Everything Now' ... I sin flakken mellem dub og retropop, mellem rå guitar og panfløjte, lidt punk, country og reggae, lyder Arcade Fire, som om bandet prøver at komme videre ved at rumstere rundt i stilarterne, som The Clash i sin tid gjorde på ' Sandinista'. Desværre uden det smittende overskud, The Clash mønstrede. Den helt afgørende forskel er, at Arcade Fire samtidig med at åbne sit udtryk også gerne vil bygge videre på sin kommercielle succes med et poppet album. Uden rigtig at have sangene til det"

"Med lp'en "Reflektor" (2013) trådte bandet (...) ud af tryghedszonen og ind under discokuglen. Og med det nye værk lader bandet paraderne falde for Abba-pop - og mere end det ... Arcade Fire lyder på det nye album, som akkompagneres af en turné, som et musikerhold, der ikke frygter at spille på udebane - måske også fordi de kan huske, at inspirationskilder som David Bowie og Talking Heads med held opsøgte anderledes musikalske ståsteder. Alt lykkes ikke. Men pladen har vokseværk på grund af f. eks. den funky "Signs Of Life". Dén er lystigt livgivende, mens "Peter Pan" er en bølgegang af lydeksperimenter og varme grooves, og så er der cool stil og sprød leg med ord på "Good God Damn""

"På »Everything Now« fuldbyrder sekstetten den kunstneriske transformation. Hamskiftet fremstår langt mere organisk og sammenhængende end på forgængeren. Mindre forceret og fortænkt. Sammensmeltningen af disko-file og elektroniske elementer på den ene side og rockens intense energi og dramatiske sus på den anden, forløses i en sådan grad, at resultatet er både medrivende og tankevækkende lytning ... Med »Everything Now« sætter uforlignelige og nysgerrige Arcade Fire igen en fed streg under deres store format"