""Hitchhiker" minder os om Neil Youngs grundlæggende kvaliteter. Hans sangtekster blander virkelighed og fantasi, og slutresultaterne er vedkommende, hvad enten de er sært eventyrlige, selvudleverende eller politiserende"

"Den korte spilletid skaber en fortættet stemning, der fremhæver sangenes skelet og folk-inspirationen. Hvor bragende elektriske guitarbredsider river mange af Youngs bedst kendte kompositioner op i flossede mønstre, nøjes han her med rudimentære og stampende, men ikke primitive guitarfigurer og intense hvæs i mundharmonikaen. Er man fan af mere organiske og afdæmpede albumstunder som After the Gold Rush, Harvest, Harvest Moon og det undervurderede Unplugged (1993), der var min personlige indgangsvinkel til Youngs sangkatalog som snottet teenager og MTV-seer, er Hitchhiker trygt og godt selskab. Er man nybegynder, vil de klart aftegnede melodier være et overskueligt sted at starte"

"Historien er fuld af plader, der af den eller anden grund blev skrinlagt. En af de mest sagnomspundne er »Hitchhiker« - en akustisk samling sange indspillet af Neil Young på en enkelt fuldmåneaften i august 1976 ... Inspireret af gamle folk-helte som Woody Guthrie og Bob Dylan var Youngs idé at præsentere sangene i sin reneste form, præcis som de var skrevet. Men da han efterfølgende præsenterede resultatet for pladeselskabet, fik han at vide, at pladen lød som en demo, og at de ikke ville udgive den. Otte af de i alt ti sange har har siden fundet vej til andre Young-plader i nyindspillede og omarrangerede versioner, heriblandt favoritter som »Pocahontas« og »Powderfinger« ... Her 41 år efter sin tilblivelse er pladen måske ikke ligefrem essentiel lytning, men ikke desto mindre står den som et råt snapshot af Neil Young på et tidspunkt, hvor de gode sange flød ud af ham"