Henter beholdningsoplysninger.
Detaljer om materialet
Type
Cd (musik)
Format
1 cd, 1 bilag
Genre
electronicapopr&b
Emneord
Emnetal
78.794:5 (Rock (Beat). Moderne folkemusik (Folk))
Bidrag af
Indhold
- Ready for it?End gameDid something badDon't blame meDelicateLook what you made me doSo it goes -GorgeousGetaway carKing of my heartDancing with our hands tiedDressThis is why we can't have nice thingsCall out what you wantNew Year's Day
Beskrivelse
Med sangtekster...
Forlag
Big Machine Label GroupUniversal International Music
Målgruppe
voksenmaterialer
Anmeldelser
Politiken, 2017-11-11
"Swift fortsætter ud ad sit maksimalistiske synthpopspor fra '1989', men udvider det i mange retninger med gospel, elektronisk kælderfornemmelse og hiphop (med Future!). Hun giver sine stærke hooks flere temperamenter og slutter den lige lidt for lange rutsjebanetur af med den smukke klaverballade 'New Year's Day'"
Politiken, 2017-11-11
Jyllands-posten, 2017-11-14
""Ready for It?" går i lydtapet med tidens toneangivende popmusik. En aggressiv elektronisk lyd, der plukker grådigt fra hiphop, R&B og klub-smæk. Det er enormt potent - men karaktersvag - producermusik og moderne tyggegummipop, der ikke på en unik måde profilerer og relancerer Taylor Swift. Den electro-boblende "Gorgeous" (...) byder på gedigent konstrueret pophåndværk med flot skinnende fernis. Swift synger elegant med masser af attitude og vrikkende sexappeal. Men indholdet begrænser sig til længsel efter en lækker fyr. Den hårdkogte, kalkulerede klang spreder sig over resten af albummet med maskinelt frempisket pop og spredt rap. Lyrikken veksler mellem smarte og overfladiske fraser og eksponering af en tiltagende fræk og frigjort Taylor Swift. Men ret tankevækkende virker hun mest intim og hjertelig i den afsluttende akustiske ballade "New Year's Day". Det nye album er dog så professionel velsmurt, at det ikke burde fremmedgøre fanbasen"
Jyllands-posten, 2017-11-14
Berlingske tidende, 2017-11-14
"Swift lyder opslugt af smålighed, kærlighed og rænkespil, og det er simpelthen god underholdning ... På flere numre matcher Swift teksternes paranoiaen og hævnlyst med en kold, gråtonet elektronisk lydside ... Det er ikke skelsættende produktioner, og den betuttede electro-clash på »Look What You Made Me Do« lyder decideret tumpet. For slet ikke at tale om »End Game«, hvor popsangeren Ed Sheeran forsøger at rappe. Men Swift forstår at skrive sange, der klæber sig til hukommelsen"
Berlingske tidende, 2017-11-14