"Utopia er en dyb indånding, du ved, dem som vi glemmer at tage til daglig, dem som kan grounde os, åbne os op for andre erkendelser, give os ro midt i lyshastigheden. Og Utopia er en dyb udånding. Så ulig kvalerne og kramperne på Vulnicura. Med et orkestralt og maskinelt formuleret verdensbegær erobrer Björk noget af sit tabte territorium tilbage. Ikke længere alene i endnu ikke kortlagte egne, men i gang med - helt fraktalt - at læse nye og andre betydninger ind i det allerede erobrede. En gang imellem sker det med lidt for meget jubeloptimisme og lykkelyd til følge. Men generelt er det lyden af en kærlig conquistador - eller Odysseus - der vender hjem og finder sit udgangspunkt så smukt forandret. I manglen på absolut genkendelse gemmer muligheden for forandring og håb sig"

"Islandske Björk er uforanderlig underlig. En unik kunstner, der altid er parat til at udfordre lytterens komfort og hive ham/ hende ud i et musikalsk vildnis. Men narrativen på hendes seneste to album vil nok være genkendelig for mange. Den grå skilsmisse, der betyder enden på familieenheden, men for mange også et nyt liv, en opblomstring ... Optimismen blomstrer på størstedelen af »Utopia«, som Björk i spøg har kaldt for sit »Tinder album« ... Fløjter og dyrelyde udgør en stor del af instrumenteringen på albummet, der er produceret i samarbejde med venezuelanske Arca (FKA Twigs, Kanye West). På titelnummeret lader det til at være fugle, der triller og slåer kolbøtter på stemmebåndet. Selv om jeg er begejstret for Björks fortsatte interesse i forbindelserne mellem naturen og teknologien, bliver instrumenteringen så diffus og pludrende, at det lyder mere som baggrundmuzak til vandfaldsscenen i en Venus reklame end egentlige kompositioner ... Samtidig er lydsiderne til »Saint«ogdet afsluttende nummer »Future Fear« nogle af albummets mest yndige. På sidstnævnte droner kolde men bløde synths, og Björk synger som fra en futuristisk istid"

"Ingen komponerer musik som Björk. Denne gang om matriarkatets magt, en ny sensibilitet og muligheden for en bedre verden ... »Utopia/It isn't elsewhere/It's here«, synger Björk på titelnummeret og lyder nu stadig som noget fra en anden verden. Men sammen med produceren Arca har Björk med 'Utopia' skabt den verden af kærlighed, lyst bugtende melodier og matriarkalsk magt, de gerne vil leve i ... Hvor det emotionelle sammenbrud på 'Vulnicura' blev iscenesat med strygere som den musikalske akse, er det panfløjter, basfløjter, tenorfløjter og tværfløjter, der danser lystig rundt mellem hinanden på det 71 minutter lange album. En 'enya-ficering', der lige snitter muzak på kompositioner som 'Paradisa' og går hen over mit hoved som utopisk forestilling. Heldigvis får de flagrende new age-drømme for det meste et solidt modspil og en tiltrængt jordforbindelse i produktionen og musikalsk opfindsomhed"