"Livet før forældreskabet er temaet, når Rasmus Seebach kigger tilbage i rørende sange til sin søn. Han er bedst, når han tager sig en lille svingom med 80'er-nostalgisk Tommy Seebach-pop"

"Vi får uhøjtidelige erindringsglimt fra Seebachs vej fra kulørte singleår til det nye familieliv. Og selvfølgelig en sang om "farfar" Tommy. Kender man allerede den eksponerede historie om den plagede popsanger, er der intet nyt under stjernerne på den enormt effektive tåreperser "Farfar sang". Sådan er det med det meste på det nye album, der genbruger den folkelige Seebach-formel med hygge, perlende pop og stænk af melankoli. Seebach er fortsat en hverdagens hjertelige troubadour. Men hans sange er rigelig genopkog af indhold, vi har hørt før - og han bliver i en tryghedszone af nostalgi og stædig romantik. Den gode nyhed er, at man kan synge med på stort set alt, og at Seebach ikke har mistet sin sjette sans for hooks og refræner"

"Albummet er dedikeret til sønnen og tager sig ud som en slags overleveret musikalsk scrapbog med udklip fra farmands liv fra før, sønnike kom til verden. Sentimentalt? Også i den grad. Men Seebach er vanen tro helt ligeglad. Man kan mærke, at det er noget, han brænder for at fortælle ... Og jeg synes faktisk, at han langt hen ad vejen lykkes med sit foretagende. »Farfar Sang« er noget af det bedste, jeg har hørt fra Seebach ... Rasmus lyder som snydt ud af næsen på sin far, og (...) generelt er pladen bedst, når Seebach trækker tråde til faren. »Luk det ned« er en ulmende, mørk disco-sag, der hviler på et sample af en gammel Tommy-sang, mens Rasmus decideret synger duet med sin far på dennes gamle vuggevise »Andeby«. Her kammer det dog over i det pladdersentimentale, og ja, det sker jo altså vanen tro også flere andre steder undervejs. Som sådan er alt jo, som det skal være i Seebach-land"