"Det er en fornøjelse at kunne meddele, at Misty på det spritnye og langt strammere God's Favourite Costumer er tilbage i den kunstneriske topform, man forbinder ham med ... Navlebeskuende og selvironisk udføres der over tolv velskrevne sange en elegant balanceakt mellem det private og det personlige. Kun Misty kan finde på at skrive en sang (...) hvor hans indtagelse af alkoholiske drikke i al ensomhed på et 'posh' hotel synes at have taget en smule overhånd, ifølge det plagede personale, som ordene lægges i munden på. Privat, givetvis, men altså også pissesjovt ... Klangen på pladen er sært altmodisch og giver associationer til alskens blandet hejs fra 1970erne, hvilket man alt efter temperament kan bifalde eller ej. Jeg synes, det lyder herregodt og tilfører pladen en laber tekstur tilsat en mængde musikalsk kreative indfald. Der sker en masse, men aldrig så det sætter sangen i skyggen"

"The interviews Tillman gave to support Pure Comedy last year suggested a man drifting free of his moorings, and God's Favorite Customer is full of rootless desolation ... As ever, the music is lush and 1970s-styled, albeit not as lush as before: it's only rabbit fur in texture, rather than mink. But Tillman's voice - which rarely gets mentioned in considerations of his success - is as wonderful as ever, clear and true, and warm and approachable, even if close examination reveals the deep damage beneath the veneer"

"Her på mandens fjerde album, som er skrevet på baggrund af en større personlig krise, som efter teksterne at dømme har noget med kærlighed at gøre ... Mistys mangelvare har altid været de helt store og uforglemmelige melodier (selvom Total Entertainment Forever, Bored in the USA m.fl. er gode bud); det opvejes til gengæld af mandens rageknivskarpe blik på såvel sig selv som sine omgivelser og sin samtid. Der er stadig en umiskendelig 70'er-ambiens over hele foretagendet, hvilket er absolut positivt ment herfra ... Fremragende, Fader John"

"Med God's Favorite Customer har Joshua Tillman skabt et værk, der blander livets store spørgsmål med en oprigtig sans for sangskrivning, poetisk såvel som musikalsk. Numrene er bygget op om en blanding af visdomsord og tragikomiske hverdagsanekdoter, indimellem afbrudt af fint timede, nynnende ah-sekvenser"

"Best New Music" - "The magnificent ego of Father John Misty makes his music seem really important. The music is not really that important, of course, but when you hear that smooth and gentle soft-rock with his olden croon centered so perfectly on every pitch, it seems like it is, in the way that narcissists or the canon of classic rock seem important. This outsized persona bursting forth from singer-songwriter Josh Tillman is full of self-mythology descended straight from Bob Dylan, dripping with a painted-on significance: His greatest passion is his thoughts. The autofiction of his songwriting imparts its own patina of truth, something that seems unassailable if you subscribe to the man, the voice, the facial hair. He strolls through his own songs like a melancholy king finding every opportunity to catch his reflection"

"Josh Tillman dyrker en - musikalsk såvel som lyrisk - mere umiddelbar og mindre ornamenteret stil på 'God's Favorite Costumer', der alene ved sine knapt 40 minutters spilletid adskiller sig væsentligt fra den 80 minutter lange forgænger, 'Pure Comedy'. Det er næsten umuligt at skelne mellem privatperson og persona på det nye album, der tager udgangspunkt i en personlig nedtur forårsaget af en parforholdskrise ... Hvis det klæder Misty at vende tilbage til en mere spontan, mindre ornamenteret stil - musikalsk såvel som lyrisk - kan man sige, at bagdelen ved manøvren er, at 'God's Favorite Costumer' virker som et øjebliksbillede, som Misty - måske på grund af sangenes personlige karakter - har ønsket at fange i flugten. Prisen Misty betaler er, at sangene som kompositioner ofte mangler en afgørende skarphed ... Hvis Misty kan kombinere den instrumentelt og lyrisk slappere tilgang med mere gennemarbejdede kompositioner (kort sagt: Mere funklende melodier), kan han rammerenjackpot. Han vedbliver med at fremstå som en af musikscenens mest interessante skikkelser - og det skyldes altså ikke udelukkende god PR"