"Efter en instrumental vignet åbner albummet med 'I Don't Know'. På et af albummets fineste numre konfronteres den tvivl og uro, som ingen alder kan få til at gå væk ... En følelse, McCartney iscenesætter med en melankolsk og alligevel ukueligt optimistisk melodi. En lille klassiker af den slags, Paul McCartney altid har været i stand til at ryste ud af ærmet, og som han stadig synger så overbevisende, at det føles som at få et klap på skulderen af en god, gammel ven. Og denne imødekommende ubesværethed er faktisk det helt overordnede indtryk af 'Egypt Station'. Her er en helt uhyrlig dreven sangskriver, der bare insisterer på at gøre det, han er bedst til, på den måde, der nu engang er mest sjov for ham selv"

"Der er ikke meget bedstefar over den 76-årige sangskrivers nye album "Egypt Station", der flirter heftigt med - for ham - nye genrer som eksempelvis hiphop. Førstesinglen "Fuh You" lugter langt væk af Coldplay, hvilket er forfriskende, men ikke ligefrem prangende. Her scorer han ikke højt på troværdighedsskalaen. Dybere stikker McCartney på den melankolske og let psykedeliske "Happy With You", hvor han adresserer sine alkoholproblemer efter opløsningen af The Beatles ... Dette album går an, men han behøver ikke at dvæle for meget ved det under koncerten i Royal Arena i november"

"Det starter virkelig godt med den søgende, pianodrevne »I Don't Know« om angst og om at være i tvivl, der er et af albummets bedste numre ... På flere numre lyder det dog, som om de to producere har forsøgt at opdatere Maccas lyd, så den passer ind på hitlisterne sammen med nyere bands som Coldplay, Muse og Keane. Som på den vellykkede halvlumre »Fuh You« og »Come On To Me«, der med sin storladne stadionrock og håndklap-vibe lyder som noget, der ikke kom med på seneste Franz Ferdinand-album. Det er en skam og fuldstændig unødvendigt ... Ingen kan røre McCartney på »Dominoes«, hvor hans karakteristiske, følsomme tenor smelter sammen med en inciterende guitarbeat og opridser ikke bare livets cyklus, men også sin egen karrieres udvikling ... Det går også op i en højere enhed på »Hand In Hand« og den Trump-kritiske »Despite Repeated Warnings«, der klinger af »Abbey Road« og efter en stille start, slår over i en håbefuld, rocket protestsang"

"Populærmusikkens stamfar overrasker ikke ligefrem på sit 18. soloudspil ... På Egypt Station - der i øvrigt er McCartneys første plade i over 36 år til at toppe Billboard-listen - er den sagnomspundne sangskriver ude i et parallelt ærinde. Det er en lang rejse gennem forskellige stilarter, der samtidig fungerer som et tilbageblik på McCartneys hidtidige virke ... På Egypt Station får vi desuden den politiske side af McCartney at se igen (...) I 2018 handler det om Donald Trump og dem, der fortsat benægter klimakatastrofen ... Vi er med McCartney på tidsrejse, og han formår for det meste at dosere nostalgien, så den ikke bliver patetisk. Han formår at være banal uden at blive idiotisk. Og han formår at være politisk uden at prøve at være John Lennon. For han ved, at når man har brug for at græde, vil McCartney altid være den bedste Beatle. Og han er stadig værd at lytte til"