"Helt konkret er numrene på 'Bottle It In' indspillet alle mulige steder, men Kurt Vile medbringer sit helt særlige take på verden overalt: hypertilbagelænet, eftertænksomt småfjollet og med en sårbarhed i forhold til livet, som ligefremt smutter ud imellem sidebenene i ny og næ. Den stadig mere afslappede og improviserende musiker bliver kun mere interessant med alderen. Efterhånden som han med stadig større sindsro og overskud giver los i sit instruments beskyttede værksted ... Repetition og fordybelse i mønstergenkendelse og mønsterbrud. Viles rødder i psykedelisk rock er ikke til at komme uden om, men samtidig er han den rockguitarist, som på egne præmisser viderefører jazzmusikkens tradition for improvisationens undersøgende projekt"

"Amerikanske Kurt Vile slingrer charmerende af sted på endnu et uskolet soloalbum, som det er svært ikke at holde af, men som samtidig står i skyggen af mesterværket "Smokering For My Halo" (2011). Åbningsnummeret "Loading Zones" fungerer som et af karrierens hidtil bedste øjeblikke, men måske skal manden lære at økonomisere lidt med materialet. Der er for meget fyld"

"Der gemmer sig faktisk et rigtigt fint album inden under alt flæsket, men samlet set er der måske 30-35 minutter af 'Bottle It In', som måske, apropos titlen, er så undværlige, at de snildt kunne være blevet i flasken ... Kurt Viles ellers elegante, meditative navlefnuller-rock lykkes kun delvist på 'Bottle It In', der med sine 80 minutter undertiden forveksler kvalitet og kvantitet. På en håndfuld sange stråler popsmeden Vile i fuldt flor, og et par fine afstikkere peger mod de americana-tendenser, han udstillede på sit seneste album, men han falder indimellem også i staver over alenlange numre med alt for lidt indhold til at interessere lytteren"