80 året for befrielsen
1945-2025
Af Jarl

Den 4. maj 2025 er det præcist 80 år siden at befrielsesbudskabet blev læst op på BBC.
I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.
Forud var gået 5 års besættelse. Denne periode har siden været behandlet og beskrevet i både fag- og skønlitteraturen og det er en periode i danmarkshistorien som rummer en uendelig fascination og der udkommer til stadig litteratur som beskriver nye aspekter.
På siden her finder du et udvalg af litteraturen og links til interessante kilder
Befrielsen
I maj 1945 kapitulerede det nazistiske Tyskland. Efter at Danmark havde været besat siden den 9. april 1940, blev landet befriet af britiske tropper den 5. maj 1945 - dog ikke Bornholm, der blev besat af sovjetiske styrker indtil den 5. april 1946. De første dage efter befrielsen blev præget af jubel, og den 9. maj genåbnede Rigsdagen som symbol på genvunden uafhængighed. Befrielsesdagene blev dog også præget af det såkaldte ’uformelle retsopgør’ med landssvigere og ’tyskerpiger’, hvor selvtægt, vold og plyndringer uden et fungerende politi ikke kunne forhindres, selvom modstandsbevægelsen foretog såkaldte ’beskyttelsesarrestationer’.
Levende lys i vinduet
Under besættelsen var landet mørklagt og gaderne øde om aftenen. Befrielsen blev fejret med levende lys i vinduet .
Læs mere om denne tradition på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside.
Levende lys i vinduet | www.kb.dk
Lyt til befrielsesbudskabet
LOKALHISTORISKE UDGIVELSER