Udstilling: At rejse sig er at leve
For alle

Udstilling: At rejse sig er at leve - Demokratiske stole

Tid
Hele dagen
Sted
Hørning Bibliotek
Rådhuspladsen 1,
8362 Hørning
- lavet af skolebørn i Skanderborg Kommune til DEMOKRATIETS FEST 2026

I forbindelse med Grundlovsfejringen på Himmelbjerget bidrog skoler og dagtilbud i Skanderborg Kommune med et fælles projekt om demokrati og ytringsfrihed. 

Årets tema var “At rejse sig er at leve”. Her arbejdede børn og unge med modet til at bruge deres stemme og med at udtrykke deres tanker og holdninger i fællesskaber. 

Som en del af projektet har børn og unge dekoreret stole med ord, symboler og budskaber om ytringsfrihed og fællesskab. Stolene udstilles nu på Skanderborg Kommunes fire biblioteker, som et synligt udtryk for deres perspektiver og stemmer. 

Arbejdet er en del af skolernes og dagtilbuddenes løbende indsats for at styrke børn og unges demokratiske dannelse. Her lærer de at: 

• udtrykke deres mening 

• lytte til andre 

• deltage aktivt i fællesskabet 

Når børn og unge oplever, at deres stemme bliver hørt, er de med til at udvikle et levende og inkluderende demokrati. Vi håber, I vil tage jer tid til at gå på opdagelse i udstillingen og lade jer inspirere af børnenes bud på, hvad der er vigtigt at sige højt. 

Forskellige udgaver af de demokratiske stole står udstillet på Ry, Galten, Hørning og Skanderborg Bibliotek i perioden 1. juli-16. august.