Steffen Kretz - Foredraget "I Orkanens Øje"
- Tid
- 10:30 - 11:30
- Sted
-
Skanderborg Bibliotek
Parkvej 10,
8660 Skanderborg - Kulturhuset Skanderborg, Store Sal
Bibliotek
Skanderborg BibliotekDR’s internationale korrespondent Steffen Kretz leverer en medrivende og veldokumenteret fortælling om en verden i opbrud – centreret omkring den politiske situation i USA og Donald Trumps tilbagevenden til præsidentsædet i Det Hvide Hus. Det er en fortælling om milliardærer med kolossal indflydelse på vores liv, autoritære ledere der kommer til magten på en bølge af mistro og misinformation, og om truslerne mod den danske model og det frie, åbne demokrati.
Steffen Kretz er en institution inden for dansk journalistik og én af DR’s mest respekterede profiler. Han har rejst i over 100 lande som journalist og boet ti år i udlandet som korrespondent i USA og Mellemøsten. Han har mødt og interviewet et hav af verdensledere fra Libyens diktator Gaddafi til tibetanernes overhoved Dalai Lama, præsidenter fra både USA og Rusland, erhvervsikoner som Elon Musk og Bill Gates og mange andre. Steffen Kretz er forfatter til to bøger og er én af landets mest efterspurgte foredragsholdere.
Arrangementet foregår i Store Sal og varer cirka en time.
Foredraget er en del af "Folkefest for demokratiet", der er arrangeret af Integrationsrådet, AOF, Skanderborg Kommunes Biblioteker og Kulturhuset Skanderborg.
Arrangementet er støttet af Østifterne, Nordea og Kulturpuljen.
Billetpris: 55 kr.
Ved fremvisning af billetten giver Kafé K en kop kaffe.