Nina Smith

Tid
11:45 - 12:45
Sted
Skanderborg Bibliotek
Parkvej 10,
8660 Skanderborg
Biografen Kulturhuset Skanderborg
Fra underskud til overskudskvinder.

Foredraget er en del af "Folkefest for demokratiet".

Mange kvinder taler i disse år om at gå ned i arbejdstid, hellige sig mere børn og familie og slippe af med ’mental load’ og stress for i stedet at få et meget bedre familieliv. For nogle er billedet af Bulderby fra Astrid Lindgrens bøger idealet for det gode liv. Men er det et realistisk billede?

Skal vi skrue velfærdssamfundet tilbage og sørge for at mere af omsorgen igen kommer tilbage i familien, hvis nu det offentlige ikke kan tage sig godt nok af vores børn og vores ældre? Hvordan vil det gå for kvindernes placering på arbejdsmarkedet, hvis vi igen begynder at påtage os mere af omsorgen på hjemmefronten uden at få mændene mere med på banen? Hvad er det for et velfærdssamfund, vi gerne overlevere til vores børn og børnebørn i fremtiden? 

I Danmark tænker vi, at friheden til at vælge livsform er en menneskerettighed. Nina Smith vil afslutningsvis komme ind på, i hvilken grad de socioøkonomiske faktorer har indflydelse på valget af livsform.

Nina Smith er en af Danmarks mest erfarne økonomer med en karriere, der spænder over både forskning, politikudvikling og erhvervsliv. Som Danmarks første kvindelige vismand og professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet har hun spillet en central rolle i økonomisk forskning og samfundsdebatter. Hendes arbejde har især fokuseret på kvinders økonomiske situation, ligestilling og arbejdsmarkedet.

Arrangementet foregår i Biografen og varer cirka en time.

Foredraget er en del af "Folkefest for demokratiet", der er arrangeret af Integrationsrådet, AOF, Skanderborg Kommunes Biblioteker og Kulturhuset Skanderborg.
Arrangementet er støttet af Østifterne, Nordea og Kulturpuljen.

Billetpris: 45 kr.
Ved fremvisning af billetten giver Kafé K en kop kaffe.