Anbefaling: Planen:

erobringen af Paris

Af Jarl

Jonas Vingegaard er centrum for en mediestorm under indledningen af årets Tour de France som blev indledt af et interview af rytterens hustru. Det blev bragt i Politiken i søndags

Hvis du vil vide mere om mennesket Jonas Vingegaard og især hollandske cykelhold Jumbo-Visma bestræbelser på succes i bl.a.  Tour de France så læs "Planen". 

Journalist og forfatter Nando Boers har fulgt holdet gennem tre år og har bl.a. været med på taktikmøder, lavet interviews, i følgebiler, på træningslejre og til vindtunneltests. Han har også været helt inde i maskirummet når holdet har diskuteret strategier og talentudvikling. Bogen følger cykelrytterne helt tæt: stortalentet Dumoulin, der stopper karrieren grundet manglende selvtillid og cykelglæde, Roglics selvstændige væsen og ikke mindst udviklingen af danskeren Jonas Vingegaard. 

Det er historien om, hvordan holdet arbejder med at få rytterne til at arbejde strategisk og taktisk sammen og bogen karakteriserer flere af de helt centrale personer i den proces nemlig sportsdirektør Merjin Zeeman, udviklingschef Mathieu Heijboer og den administrerende direktør Richard Plugge. 

Men det er også historien om hvordan rytterne bruger deres tid: på træningslejr på Tenerife, før og efter løb, ligesom der krydsklippes mellem lande, kontorer og onlinemøder.

Bogen er for afficianados af cykelsporten og bringer ikke store nyheder om Jonas Vingegaard, men man skal læse den for at få indblik i livet på et cykelhold.  Planen giver et unikt beskrivelse af hverdagslivet bag kulisserne hos et af verdens bedste cykelhold før og under Erobringen af Paris.