Anbefaling: Hemmelighedsbærer af Simon Pasternak

Modbydelig læseoplevelse
Hvordan kan man anbefale en roman, som i lange passager er en modbydelig læseoplevelse? Simon Pasternaks nyeste roman "Hemmelighedsbærer" er ubehagelig. Det er mange ting i romanen, man helst ikke vil læse om. Død, fordærvede kadavere og endnu levende kroppe, som også er i opløsning. 
Rammen er en unavngiven kz-lejr og her finder vi jøden, dr. Samuel Schumann, forhenværende ungarsk professor i almen kirurgi og patologi. Schumann fortæller historien. Nazisterne betragter ham som et undermenneske, som kun får lov at leve så længe han gør nytte. Så Schumann gør sig nyttig. Han har en dunkel fortid med skumle og katastrofalt mislykkede medicinske eksperimenter, hvori transplantation af milten fra grise til mennesker har spillet en central rolle. Disse eksperimenter tvinges Schumann med tæsk og tortur til at genoptage i nazismens jagt på medicinske mirakler og udvikling af super mennesket. Kendskabet til disse eksperimenter har de fra Schumans tidligere elev, som blot kaldes Doktoren, og som nu bliver Schumans nærmeste chef. 

De eksperimentelle transplantationer gennemføres fra levende grise til levende patienter. Håbet er, at resultatet skal blive et super menneske med ekstraordinær modstandskraft imod infektioner. Så efter transplantationerne gennemføres en række infektioner på de nyligt transplanterede patienter. De udsættes for righoldigt og grusomt udvalg af infektioner - f.eks.  koldbrand og streptokokker. Og resultatet udebliver ikke -  infektionerne raserer de stakkels ofre. 

Voldsomt, sanseligt og meget velskrevet
Det er voldsomt, kropsligt og sanseligt beskrevet og stilen er bogens store styrke. Som læser tager man sig i at læse om eksperimenterne og deres meget eksplicitte resultater med en morbid fascination. Her skorter det ikke på ulækre detaljer.     

Det lyder måske som om plot og stil er fra en  triviel horror historie, men Pasternak docerer sine virkemidler med stor akkuratesse - men fristes næsten til at skrive kirurgisk præcision. For i "Hemmelighedsbærer" er de onde ikke kun onde og de gode har også selviske motiver. Doktoren viser sig nemlig at have en helt privat ambition for engagementet i eksperimenterne. Han bor tæt ved lejren sammen med sit syge barn samt en hustru, som bestemt heller ikke er helt normal. 

En nuanceret fortælling
Styrken ved romanen er at Pasternak konstant nuancerer sin fortælling. Hovedpersonerne er af kød og blod - og man oplever deres dilemmaer som naturligvis bliver skærpet af det horrible miljø i lejren.  Men selv i de dunkle kældre, hvor de groteske forsøg udføres, lever kærligheden. Dr. Schumann "redder" en af de andre fanger - kvinden Mira og får lov til at beholde hende. Her opstår en art kærlighedsforhold. Men også dette rummer en snert af det groteske. Selv ikke kærligheden er kun god. 

Romanen er et fascinerende kammerspil sat i en grotesk scene, hvor ordentlighed og etik under hårdt pres tilsidesættes i håbet om overlevelse.