Sprogstart

Sprogstart består af et forløb på seks uger med leg og fælles litteraturoplevelser med udgangspunkt i en række sprogstartsposer.

Med Sprogstart kan du ramme det sprogstærke barn og barnet, der er sprogligt udfordret. Det betyder, at du – som én af barnets nærmeste – tilpasser og justerer materialet, så det passer til den børnegruppe, du har i vuggestuen eller dagplejen. Desuden indeholder sprogstartsposerne gør-det-nemmere-og gør- det-sværere-strategier, som netop giver mulighed for at møde barnet, hvor det er, og kan udfordre barnets sprog derfra.

 

Hvad indeholder et sprogstartsforløb?

  • Seks sprogstartsposer til et seks ugers sprogstartsforløb med billedbøger og sprogstartsmaterialer.
  • Der arbejdes med én sprogstartspose pr. uge med analoge og digitale læringsmaterialer.
  • I hver pose er der materiale til tre dage – det tager ca. 20-30 minutter pr. dag.
  • Du bestemmer selv, i hvilken rækkefølge du vil bruge poserne. 
  • Der medfølger trin-for-trin manual til hver sprogstartspose og instruktioner til de digitale læringsmaterialer
  • Bemærk: Materialerne lånes i en kuffert med hjul for lettere transport og håndtering

 

Eksempel på en uge med Sprogstart:

Dag 1: Højtlæsning og fokusord 

Til hver billedbog hører en række fokusord, som knytter sig til det tema, der tages udgangspunkt i. 

 

Dag 2: Guidet læsning og billedbogssnak 

Der er udviklet en billedbogssnak til hver billedbog; Billedbogssnak tager udgangspunkt i billedbogens tekst og billeder, skrift, form og grafik. 

 

Dag 3: Fælles oplæsning og sproglege 

Sproglege medfølger - disse er både med og uden digitale læringsmaterialer. 

Har du spørgsmål til Sprogstart?

Icon Description

Kontakt dit lokale bibliotek for at høre mere:

Skanderborg Bibliotek:

bibliotek@skanderborg.dk – Tlf. 8794 2960

Galten Bibliotek:

galten.bibliotek@skanderborg.dk – Tlf. 8794 2890

Ry Bibliotek:

ry.bibliotek@skanderborg.dk - Tlf. 8794 2880

Hørning Bibliotek:

hoerning.bibliotek@skanderborg.dk - Tlf. 8794 2980

For at komme godt i gang med sprogstart anbefaler vi at se filmene herunder: