Fagbogsfredag: Pinlige onkler vs. Terminator
Drømmen om det friktionsløse liv er et mareridt
Af Jarl
Christiane Vejlø har skrevet en velargumenterende bog om fordele og farer ved kunstig intelligens. Hun tager udgangspunkt i den del af debatten, som jeg vil betegne som alarmisme: dommedag lurer, AI vil overtage de kreative jobs, AI vil udvikle sig til rådgivere med et tvivlsomt moralsk kompas og AI vil vænne menneskeheden til det friktionsløse liv, som på sigt vil gøre os dovne, konforme og kedelige. Vejlø peger på, at AI nemt kan fjerne den modstand eller friktion, som også er årsagen til at menneskets oplever det som en sejr at lære nyt og mestre nye evner. Der skal vægt på stangen for at bygge muskler.
En hyldest til de pinlige onkler
På den vis er AI effektiviserings-tænkningen et barn af industrisamfundet, hvor effektivitet og minimering af omkostninger var målet. Vejløs pointe er, at optimering i retning af perfektion også sker på bekostning af autentisitet. Det er hér titlens pinlige onkler kommer ind i billedet. Disse skæve skabninger, som kreerer pinlige men mindeværdige øjeblikke og som får os til at se verden fra en helt anden vinkel og som ikke er bange for at begå fejl. Vejløs stiller skarpt på det, vi som mennesker kan, som robotter aldrig kommer til at mestre. Robotter og AI-agenter vil helst ikke lave fejl. De kunne, som den pinlige onkel, aldrig drømme om at råbe fire hurraer til en fødselsdag, fordi de har drukket for meget vermouth. AI er derimod manipulerende og kalkulerende i deres kommunikation og har en slet skjult dagsorden om at skabe loyale brugere og bekræfte disse i deres valg.
Terminator og Dronning Margrethe
Den pinlige onkel er inddelt i otte kapitler med titler som ”Det, dronningen sagde”, ”Det bøvlede”, ”Det nære” og ”Det alvorlige” og her gennemgår Vejlø, hvor vi i 2026 står i forhold til den kunstige intelligens. Det gør hun glimrende og kapitlerne giver hver især gode vinkler på AI og fremstillingen er krydret med Vejløs egne anekdoter og kommer på den vis til at fremstå både som en empatisk fortæller men også som en naturlig modpol til AI. De fleste eksempler er hentet i vores fælles nære historie - Vejlø bruger et citat af Dronning Margrethe, hvor hun i en nytårstale opfordrer befolkningen til at gøre noget unyttigt, noget kunstnerisk, noget kreativt. Vejlø er bekymret for at AI vil kvæle rummet for både det unyttige, kreative, det kunstneriske og det skæve.
Som titlen antyder så har bogen en humoristisk tone og et lettilgængeligt sprog, men budskabet i den velargumenterede og kritiske analyse er ramme alvor: Vejlø er dystopiker, som fremskriver de værste AI tendenser og derved beskriver hun et samfund, som opdelt i mennesker med adgang og råd til at implementere den nye intelligens til selvoptimering, og dem, som ikke har. Teknoiderne, supermennesker, som har råd, bruger og adviserer den kunstige intelligens i forhold til alt. Udseende, mentalt og fysisk helbred, hjernekapacitet og en klasse som ikke mindst høster det økonomiske udbytte af AI. Det efterlader så en underklasse, som ikke har råd til at anvende AI men som må lade sig nøje med billig underholdnings AI - opium for masserne som ikke giver mulighed for optimering. Umiddelbart kan man som læser tænke, at Vejlø har set for meget Terminator, inden hun skrev bogen, men hvis du skeler lidt til lovgivningsdebatten i USA omkring AI, så bliver Vejløs pointe pludselig uhyggelig relevant. Regulering eller ej er spøgsmålet og de store tech giganter er ikke tilhængere af profit begrænsende lovgivning. Faren ved AI ligner måske ikke Terminator, den ligner måske en snigende adfærdsændring, hvor AI i stigende grad tages med på råd i selv de allermest intime af menneskets beslutninger, indtil vi til sidst har en ensrettet adfærd, hvor de pinlige onkler er en uddød race.
Uanset om du abonnerer på Vejløs kritiske tilgang eller mere optimistisk i den tilgang til AI, så rummer Vejløs bog spændende perspektiver og en fornem humoristisk og fremfor alt balanceret formidling af de mange komplekse, teknologiske problemstillinger og bogen er underholdende og i et lettilgængeligt sprog.