Bælgfrugter for begyndere
- Tid
- 17:30 - 20:00
- Pris
-
Billet inkl. bælgfrugtsanretning: 50 DKK
- Sted
-
Ry Bibliotek
Klostervej 6D,
8680 Ry - Læsesalen
Bælgfrugter har et højt indhold af protein og er rige på kostfibre, vitaminer og mineraler og har et lavt indhold af kalorier. Desuden er bælgfrugten en bæredygtig og klimavenlig spise, der har et lavt CO2-aftryk. Derfor bør vi i Danmark bruge bælgfrugterne meget mere i vores hverdagsmad.
Med udgangspunkt i sin bog Bælgfrugter for begyndere, fortæller Liv Teilmann fra Linseliv om bælgfrugternes mange anvendelsesmuligheder. Hvad er en bælgfrugt? Hvad kan den bruges til? Hvordan kan den hjælpe til den grønne omstilling? Og hvordan får vi danskerne til at spise flere bælgfrugter? Det er bare nogle af de spørgsmål du får svar på under foredraget, hvor vi også skal smage på forskellige bælgfrugter.
Efter foredraget spiser vi sammen en anretning med bælgfrugter fra Vores Køkken, og snakker om hvordan bælgfrugterne kan få en større plads i vores måltider.
Arrangementet er for alle der ønsker at blive klogere på bælgfrugternes anvendelsesmuligheder. Tag gerne familie og venner med og få en hyggelig aften sammen med andre fra dit lokalområde.
Tak for støtte til Skanderborg Kommunes Klimapulje.