Voksenarrangementer

Jesper Bugge Kold

Tid
19:00 - 21:00
Pris
.: 150 DKK
Sted
Skanderborg Bibliotek
Parkvej 10
8660 Skanderborg
Sløngelsalen
Foredrag med forfatteren om serien ”Hvor vinden vender”.

Jesper Bugge Kold er højaktuel med serien ”Hvor vinden vender”, der fortæller historien om de danskere som udvandrede til Amerika i 1800-tallet, drevet af håbet og drømmen om et bedre liv.

Første bind i serien hedder ”Hvor vinden vender” og begynder i Danmark i 1878. Hovedpersonen Johanne kæmper en daglig kamp for at få mad på bordet. På grund af en hemmelighed i Johannes fortid, findes der kun én løsning på familiens problemer; at drage til Amerika. Johannes mand Jens rejser i forvejen og halvandet år senere følger Johanne og børnene efter. Da Johanne genforenes med Jens i Nebraska, venter den største udfordring; at skabe et nyt liv på prærien.

Anden bind i serien hedder ”Hvor ilden brænder” og begynder i 1883. Gården er vokset, det samme er børnene. Men uforudsete hændelser gør, at alt med ét ændrer sig. Gården er i fare og langsomt begynder en kirkegård at tage form på familiens jord.

Serien ”Hvor vinden vender” er en fortælling om en kvinde, der forsøger at trodse sin skæbne. Det er en historie om mod, om venskaber og ikke mindst om den svære kærlighed mellem to mennesker.

Det tredje bind i serien udkommer til september 2026. Jesper Bugge Kold fortæller i foredraget om serien og lidt mere overordnet om sit forfatterskab.

Kort om forfatteren

Jesper Bugge Kold debuterede i 2014 med romanen ”Vintermænd”, der var blandt de fem nominerede til BogForums Debutantpris. Siden har romanen opnået bestsellerstatus i både USA og Tyskland.

I 2021 udkom romanen ”Pigen fra det store hvide skib”, der er skrevet af Jesper Bugge Kold i samarbejde med Michael Vraa. Året efter fulgte forfatterduoen succesen op med romanen ”Tre dage i april”.

Jesper Bugge Kold er født i 1972, opvokset i Rødovre og bor nu på Sydfyn. Forfatteren har en Bachelor fra Danmarks Biblioteksskole, en kandidatgrad fra IT-Universitetet i København og arbejder til dagligt på et bibliotek.

Foredraget var ca. to timer inklusiv pause og er et samarbejde mellem Litteraturgruppen i Kulturhuset og Biblioteket.