Aktuel bog - Samsam mit liv som bandekriminel, syrienkriger og agent for Danmark

Af Jarl

I går afsagde Højesteret dom i den sag, den tidligere syrienskriger Ahmed Samsam har anlagt mod de danske efterretningstjenester.
Dommen lød at PET og FE skal anerkende, at Samsam i forbindelse med sine rejser i Syrien i 2013 og 2014 samarbejdede med tjenesterne og modtog honorarer. 

Samsam blev i 2018 idømt otte års fængsel for terror i Spanien for sine rejser. Derfor har han krævet, at de danske myndigheder officielt bekræfter, at han var udsendt på deres vegne.

 

I bogen giver Samsam, med hjælp af en medforfatter samt sin advokat, sin egen udlægning af den omdiskuterede sag. Boigen centrerer sig naturligvis om spørgsmålet "Var han terrorist eller hyret som agent i den danske efterretningstjeneste?"
 Bogen indledes med Samsams egen beskrivelse af sin kriminelle løbebane samt diverse fængselsophold og hvordan han bliver  opfyldt af indignation over forholdene i sit oprindelige hjemland Syrien. Han rejser  dertil, og bogen beskriver hans vej mod en ekstremistisk oprørsgruppe men han ender dog med at tilslutte sig en moderat gruppe, der kæmpede mod Assad-regimets hær.