Anbefaling: Efter Faldet af Matthias Dressler-Bredsdorff
Forfatterens far falder ned af en stige, kvæstes og dør og giver dermed anledning til en reflekteret romandebut
Af Jarl
I "Efter faldet" går søn og nu forfatter Matthias Dressler-Bredsdorff i kødet på sin egen familie-historie. Egentlig var projektet et andet men faderens historie blev ved med at fylde i processen. Det samme gjorde farfaren og til slut tager Matthias konsekvensen og lader dem fylde. Det er en ambitiøs bog, skrevet som fragmenterede essays og den bringer læseren vidt omkring. Matthiaser selv en årgang 1988 men får på fin vis flettet mange familie-historier sammen. F.eks. det eneste møde mellem Mathias' far- og morfat. Det skete i 1990erne, på en badestrand ved et sommerhus ved Glænø ud for Skælskør, og beskrives som en udramatisk badetur . Men under overfladen lurer det faktum at den ene part - morfaderen - den intellektuelle venstrefløjsforfatter Elias Bredsdorff var tidligere dansk modstandsmand, som nu altså delte badevand med farfaderen - Hans Dressler, som havde en fortid som inkarneret nazist og en karriere som kaptajn i SS. Det er fint set, at i badetøj er vi alle lige - men også at de ideologiske modsætningerne i denne familien har været enorme.
Det er også en af de få scener i romanen, hvor kvinderne i historien får lov at fylde.
Bedstefædrenes historie
Mathias har skrevet en analytisk, ambitiøs og kritisk bog, som med bedstefædrenes baggrund og hans fars farens opgør med sin nazistiske far breder sig til en reflekteret historie om (klasse)samfundets indretning og kommunismes sammenbrud i senfirserne. Det kunne havde været kedeligt, men er det faktisk ikke, fordi det kobles med de berørte menneskers skæbne. Faderens skæbne bliver f.eks. hans fascination af sin egen slægtshistorie. Faderen bryder med sin egen far, flygter til Danmark, bliver dansk gift og stifter familie men kan alligevel ikke slippe slægtshistorien og forsvinder i store dele af sit voksenliv ind i en endeløs research af den nazistiske fortids krigsforbrydelser. Den dramatiske europæiske historie bliver ved med at kræve sine ofre...
Et fald - også i momentum
Den del af "Efter faldet" fungerer fint, men når vi så kommer tættere på den personlige historie, så virker det som om Mathias taber momentum. Ambitionen er sådan set klar nok - Matthias vil gennem en analyse af fortiden forstå sin nutid og sin families skæbne. Det bliver aktualiseret af faderens fald fra - om ikke tinderne - så i hvert fald stigen. For ved faderens fald går den fælles erindring tabt og dermed det sidste link til fortiden. En fortid som Mathias altså betragter som central for at forstå sit eget liv. Det er ambitiøs roman, som vedkommende og velformuleret fortæller stor historie om kamp og sammenbrud af ideologier, mindre familie-historie og også vedkommende og velformuleret behandler almenmenneskelige emner som tab, sorg og ønsket om at komme overens med sin skæbne.