Anbefaling: Sat i verden af Thomas Korsgaard
Klassisk drama udsat for Queer
Af Jarl
Jeg har et svagt punkt for Thomas Korsgaards tekster, hvori han ofte med skarp iagttagelse og præcis tekst formår at kreere og karakterisere troværdige og vedkommende personer. Så det var med store forventninger jeg kastede mig over Korsgaards drama debut - "Sat i verden". Stykket var sat op på Det Kongelige Teater i sensommeren 2025, men er nu også tilgængeligt i bogform. Jeg fik desværre ikke opsætningen at se - så denne anbefaling er udelukkende af den trykte version af dramaet.
Og et drama er det. På blomsterbinderen Tobias' 30 års fødselsdag vågner han til, at nogen har parkeret en monstrøs peberkværn på Frederikssundsvejen og Tobias formoder, at han er anledningen til den, og det deraf afledte trafikale kaos. Men en hurtig rundringning til den begrænsede vennekreds på 3 - Sebastian, Isak og Martha - giver ingen spor. Faktisk har de alle glemt hans fødselsdag. Av, av.
Det er ikke nemt at være Tobias. 30 år, bøsse og glemt af vennerne, som har travlt med deres egne liv. Både Sebastian og Martha skal være forældre, så pladsen til Tobias er ikke længere, hvad den tidligere var.
Korsgaard rimer på Kierkegaard
Det er med en ironisk distance at Korsgaard karakteriserer sin hovedperson og det fungerer sådan set fint. Tobias er en antihelt, som aldrig har lært at begå sig i en verden, han faktisk ikke forstår og hvor hans muligheder for at finde en mening således også fremstår ret begrænsede. For hvis man er afskåret fra både forældre- og venskabet, hvor skal man(d) så finde meningen?
Det viser sig at man(d) er helt alene i verden, efterladt på stationen, fordi man for sent tog ansvar for sit eget liv. Korsgaard rimer på Kierkegaard.
Men det er måske hele pointen med dramaet: Det klassiske mål i litteraturen og i dramaet er ofte at finde prinsen, slå sig ned og stifte familie. Men er det nu også lykken? Ikke for alle og i hvert fald ikke for personerne i "Sat i verden"
Dramaet som genre
Drama, digterisk genre. Siden oldtiden har man delt digtningen i hovedgenrerne epik (fortælling), lyrik og drama. Dramatekster består væsentligt af replikker med rollenavn(e) foran og evt. med regianvisninger.
Kilde: drama – Lex