Fagbogsfredag: Sjælekampen af Rasmus Mariager

Den kolde krig er stadig en levende kampplads og derfor er "Sjælekampen" også en modig bog historiker Rasmus Mariager har skrevet. Ikke mindst fordi bogens emne - kampen om sjælene eller den ideologiske kamp mellem øst og vest er til stadig debat. Det var en kamp, som foregik på alle niveauer i det danske samfund, og som kom til udtryk i mange forskellige sammenhænge. Derfor bliver bogen også en ret detaljeret fremstilling, som kommer rundt om mange forskellige aspekter af befolkningens splittelse f.eks. på arbejdspladserne, i kulturlivet og i sporten. Men behandler også mere eksotiske manifestationer som oprettelsen af private efterretningstjenester, aktivistiske protestbevægelser og decideret spionage.   

På den ene side kender vi "resultatet" af kampen som sluttede for mere end 30 år siden - den amerikanske, kapitalistiske, vestlige levevis sejrede men tolkningen af og betydningen af kampens stillinger undervejs - den er stadig et varmt emne. 

Det grundlæggende udgangspunkt er på plads
Debatten om den kolde krig har efterhånden delt sig i tre skoler - den traditionelle, revisionisterne og postrevisionisterne. Forenklet skitseret så ser traditionalisterne Sovjetblokken som drivende for udviklingen, revisionisterne vestmagterne og postrevisionisterne placerer sig midt imellem. Rasmus Mariager deklarerer sig udgangspunkt som postrevisionistisk. Så det erklærede mål er en afbalanceret og nuanceret fremstilling. Det synes jeg langt hen ad vejen er lykkedes. 

En kamp på mange arenaer
Bogen fremstiller i 11 velskrevne kapitler denne ideologiske kamp og gør det i temaer som er genkendelige. F.eks. beskrives den kamp som arbejdsbevægelsen var en del af, den kamp om sjælene der foregik i fritidslivet og kulturlivet, hvilken betydning efterretningstjenesten havde, kampen på universiteterne mmm. På den vis illustrerer forfatteren at sjælekampen var allestedsnærværende og Mariager beskuer ofte emnerne fra både højre og venstre side i det politiske landskab. 

Bogen skifter behændigt fokus fra kapitel til kapitel og et af de mest vellykkede handler om den forkætrede fodnotepolitik, der  både idépolitisk og oppositionspolitisk var et tilbagevendende emne.   

Den nære historie
Bogen gør desuden brug af det gode greb at fortælle den store historie ved hjælp af flere mindre men desto mere nære. F.eks. i bogens anslag, hvor vi får kendskab til den bornholmske officer, der i hemmelighed opretter et privat kartotek om de borgere han anså for at være så venstreorienterede, at de var potentielt samfundsskadelige. Hér bliver historien nærværende og læseren må overveje, hvem man kunne anse for at være demokratiets forkæmpere - Den venstreorienterede arkitekt, åben om sit politiske ståsted, eller den nationalt sindede officer, med et hemmeligt kartotek, der i en given situation kunne bruges mod arkitekten...

Sjælekampen er også historien om den debatkultur i Danmark under den kolde krig som havde højt til loftet og f.eks. var "Danmarks Kommunistiske Parti" respekteret som legitimt parti og debattør. 

Bogen kommer vidt omkring i dansk kulturliv og politik og som oversigtsværk fungerer det godt og har det meste med. Hvis jeg  skulle savne noget, var det måske nogle deciderede nye pointer, ny forskning som kunne rokke ved vores opfattelse af tiden. 

Sjælekampen er velskrevet, godt disponeret og formidler på underholdende vis en nær fortid, som fik en afgørende betydning udformningen af det samfund vi kender i dag.  Bogen er underholdende, letlæst og velillustreret og endda sine steder decideret spændende. Man kan være uenig i nogle af forfatterens betragtninger, men de er velargumenterede og tankevækkende.