Gys for voksne
- læs eller se en gyser til Halloween
Af Jarl
 
  Gysergenren eller horror romanen er et barn af romantikkens gotiske rædselsromaner. De var en modpol til borgerskabets dyrkelse af idealismen men byggede også videre på romantikkens betoning af følelser, intuition og fantasi. Der er ikke så langt fra romantikkens dyrkelse af dualisme og naturens besjæling til horrorgenrens fokus på det dyriske og menneskets inderste, dunkle drifter. Tænk blot på klassikeren Dr. Jekyll and Mr. Hyde af Robert Louis Stevenson. Den udkom på engelsk i 1886, Siden har gysergenren naturligvis (i lighed med andre genrer) udviklet sig meget. Fælles for de mange subgenrer er dog formålet - nemlig at skræmme læseren. Midlerne er mange men disse kan opdeles i afsky, skræk og rædsel. Afsky er typisk relateret til splatter, eksplicit vold, skræk er de effekter som benytter overraskelsesmomentet og rædslen er angsten for det ukendte, eller det man troede man kendte.
Lån og læs nogle af de nyeste gyserhistorier nedenfor og se hvilke metoder der bruges til at skræmme....
 
         
