Mens du venter på Sommerfuglens stemme

Efter Benjamin Koppel modtog De Gyldne Laurbær for 'Sommerfuglens stemme', er udlånstallet på landets biblioteker eksploderet. Mens du venter, kan du finde noget, der ligner her – og forkorte ventetiden med en gribende roman.

Af Jarl Østergaard / Bibliotekernes Nationale Redaktion

Benjamin Koppel. Foto: Ditte Capion
Sommerfuglens stemme

Efter Benjamin Koppel modtog De Gyldne Laurbær for 'Sommerfuglens stemme', er romanen blevet revet af hylden.

Men fortvivl ikke! Du kan finde romanen som Kviklån på bibliotekerne og vi har også samlet en liste over romaner, der emmer af samme historiske vingesus, stærke familiefortællinger og gribende skæbner. Perfekt til at forkorte ventetiden.