Mors dag
- mor i litteraturen
Af Jarl
Mors dag blev opfundet i USA i 1872 af Julia Ward Howe som var forfatter og kvindevalgretsforkæmper. Dagen afholdes den 2. søndag i maj og har siden 1914 været en officiel helligdag i USA. Mors dag blev indført i Danmark i 1910 af baptistmenigheden i Rønne. De inviterede til fejring af "Moders Dag" og der deltog 400 personer i fejringen. Siden har dagen været fejret i Danmark i forskellige former. Vi fejrer denne festdag med et kig på skønlitteraturen, hvor moderskabet både er en alvorlig og dyster tematik men heldigvis også jævnligt har en humoristisk tone.