Sløngeldage - Forfatterfokus - Stine Sillesen

- Askeriet Askebjørn - når bogstaverne stikker af

Af Jarl

Hvad sker der når ords (for)bogstaver stikker af? Ja så bliver en (f)lyvemaskine til en lyvemaskine og så bliver et (n)øglehul til et øglehul... og når D slipper (d)røvtyggeren - så opstår kaos for alvor....

Kort sagt - sjove ord og situationer opstår, og dét kan du opleve live på biblioteksscenen kl. 11.30-12 til "Store Sløngeldag" på lørdag. 

Forinden kan du nå at reservere og læse Stine Sillesens finurlige fremstilling. 

Stine Sillesen er født i 1981, har læst journalistik og er uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur. Hun har i de sidste  tyve år arbejdet med historier til børn og unge på forskellige vis.  bl.a. på Ramasjang og som underviser på Manuskriptskolen for Børnefiktion.