Kom til saunagus og oplæsning i Bybadet.
For alle

Kultur, varme og fællesskab med Vinterbybadet

Tid
18:30 - 21:00
Sted
Bybadet
Byparken 4,
8660 Skanderborg
Bybadet
Skanderborg Bibliotekerne og Vinterbybadet inviterer til en helt særlig aften, hvor vi bringer kulturen ud af de vante rammer og ind i saunaens varme.

Arrangementet er for Vinterbybadets medlemmer og gæster udefra, der som noget særligt kan få lov til at opleve saunagus, kolde dyp og litteratur i en skøn kombination. 

Aftenens program

  • Kl. 18.30 – Fælles dyp i søen
  • Kl. 18.35–18.50 – Litteratur for alle sanser: Oplæsning ved Nete Hermansen fra biblioteket i saunaen. Bent og Tinna følger fortællingen med vand på stenene og dufte, der passer til historiens stemning. Undervejs kommer der også en lille lækker overraskelse til smagssansen.
  • Kl. 19.00–19.15 – Højskolesange & cacao: Vi synger højskolesange sammen i saunaens varme med cacao som tema.
  • Kl. 19.30–19.45 – Litteratur for alle sanser: Nete Hermansen tager os med ind i endnu en fortælling, mens varme, dufte og smage understøtter ordene og stemningen.
  • Kl. 20.00–20.15 – Højskolesange & kaffe: Endnu en stund med fællessang – denne gang med kaffe som tema.
  • Kl. 20.30 – Aftenens sidste gus. Vi runder aftenen af med en dejlig gus med scrub og lidt lækkert.

Medlem eller gæst?

Er du medlem af Vinterbybadet, er aftenen en del af vores fællesskab i klubben. Er du ikke medlem, har du denne aften mulighed for at komme med som gæst. Der er sat gæstebilletter til salg på www.vinterbybadet.dk.

Vær hurtig, hvis du vil sikre dig en gæstebillet – der er kun et begrænset antal.

Samarbejdet mellem Skanderborg Bibliotekerne og Vinterbybadet skal være med til at skabe nye lokale mødesteder, hvor kultur, natur og mennesker mødes.