Kystfronten 1977
- Tid
- 18:00 - 18:30
- Sted
-
Hørning Bibliotek
Rådhuspladsen 1,
8362 Hørning
Tags
beredskabBibliotek
Hørning BibliotekStig Roar Svenningsen, seniorforsker ved Det Kgl. Bibliotek, vil i dette foredrag tage udgangspunkt i planen fra 1977 og fortælle om, hvilke konsekvenser en gennemførelse af planen ville have haft for Danmark generelt, men også for vores lokalområde.
I 1977 færdiggjorde den polske generalstab deres hidtil mest omfattende plan for et angreb dybt ind i Nordvesteuropa og herunder Danmark. Planen var en del af en omfattende krigsplanlægning fra Warszawapagtens side mod NATO.
Planen blev heldigvis aldrig udført, men på baggrund af ny forskning er det nu muligt at give et detaljeret bud på, hvordan planen ville have påvirket det danske samfund, hvis den var blevet gennemført.
Selve krigshandlingerne ville selvfølgelig have påvirket de områder, hvor der blev kæmpet, men samtidig var det en del af planen at gå efter kritisk infrastruktur, som elnettet og brændstofforsyningen, hvilket ville have påvirket samfundet generelt.
Arrangementet er en del af Beredskabsdagen den 2. november.
Der kan ikke reserveres billet til foredraget. Pladserne uddeles efter først-til-mølle. Der er 140 pladser tilgængelige.
Fakta om Beredskabsdagen
- Bag ”Sammen om beredskab” står DR, bibliotekerne, Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) og den almennyttige uddelende forening Østifterne. Partnerskabet gennemfører 20 gratis beredskabsdage på biblioteker og kulturhuse over hele Danmark. Projektet er en del af DR's temasatsning om beredskab og bringer samtalen ud i hele landet gennem lokale arrangementer.
Billede: Det Kgl. Bibliotek